Du er her: novana.au.dk Strandeng (1330) Næringsstatus

Næringsstatus

En lav og åben strandengsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på strandenge forekommer enten i form af direkte gødskning, via atmosfærisk deposition eller drænvand fra omkringliggende landbrug. Gødskning af strandenge og strandoverdrev bruges til at fremme plantevæksten i forbindelse med græsning. Dette favoriserer de mere kvælstofelskende plantearter som almindelig rajgræs på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der foretrækker den mere næringsfattige jord. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Det samme problem kan opstå i kystområder med meget luftbåret kvælstof samt i områder, der modtager næringsrigt drænvand fra markerne.

Indikatorer

Næringsstatus på strandengene er i NOVANA programmet dokumenteret ved jordbundens surhedsgrad (pH), mængden af plantetilgængeligt fosfat i jordbunden samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Fosfortallet angiver den plantetilgængelige del af jordbundens fosfat. En høj koncentration af fosfat indikerer en tidligere eller nuværende gødningspåvirkning, som vil kunne påvirke artssammensætningen på lokaliteterne. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på, om der er tidligere eller igangværende eutrofiering.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Strandengenes pH målt i laboratorie på tørret jord, ligger i gennemsnit på 5,9, og hovedparten af målingerne ligger mellem 5 og 7. Omtrent 10 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 5, andre 10 % har en værdi over 7.

På strandeng er registreret relativt høje mængder af plantetilgængeligt fosfor i jordbunden med 3,8 mg P pr. 100 g jord i gennemsnit, hvilket er væsentligt højere end for overdrev og rigkær. Fosfortallet varierer betragteligt, og i knap halvdelen af målingerne er der registreret et fosfortal over 4. For strandenge kan der dog være en naturlig tilførsel af fosfor fra eksempelvis oversvømmelser, hvorfor fosfortallet kan være højt, uden at der har været tale om tidligere dyrkning.

Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,85, og godt en tiendedel af prøvefelterne har en næringsratio under 0,8. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 5,8, og stort set alle prøvefelter har en indikatorværdi mellem 5 og 7, der er kendetegnende for næringsrige levesteder. De mest næringsfattige prøvefelter har en gennemsnitlig indikatorværdi under 5 med arter som strand-vejbred, høst-borst, almindelig røllike, bidende ranunkel, almindelig hvene og glanskapslet siv, mens almindelig kvik, strand-kogleaks, spyd-mælde, almindelig hønsetarm, gærde-snerle, sylt-star, stor nælde og hjortetrøst er hyppige på de mest næringspåvirkede arealer.

Udvikling

Der er ingen signifikant ændring i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof i perioden 2004-2015, mens der er registreret et signifikant fald i pH på 0,028 om året, der primært hænger sammen med relativt lave antal målinger i 2015. Det har ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i fosfortallet i perioden.

Geografiske mønstre

De næringselskende arter er mest udbredte på strandengene på Sjælland og øerne samt Østjylland og Fyn, mens jordbundens surhedsgrad er nogenlunde ens i hele landet. 

Overvågningsdata peger endvidere på, at der er et signifikant højere fosfortal og en mere basisk jordbund inden for - end uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt tyder overvågningsdata således på, at jordens pH er relativt høj, at næringsrige arter er vidt udbredte på strandengene, og at der er et højt indhold af plantetilgængeligt fosfor i jorden.


Tilførsel af næringsstoffer favoriserer kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der foretrækker næringsfattige jord. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm

110791 / i31