Du er her: novana.au.dk Strandeng (1330) Sammenfatning

Sammenfatning af resultater

Tilstand

Strandengsvegetationen er karakteriseret ved en relativt begrænset artsrigdom. Der er en meget høj dækning af græsser, herunder en høj gennemsnitlig dækning af tagrør og strand-kogleaks, mens de bredbladede urter udgør en relativt begrænset andel af plantedækket. Vedplantedækningen er generelt meget lav på strandengene, og de invasive arter, med rynket rose som den hyppigst registrerede art, er meget spredt forekommende. Græsning er udbredt og forekommer i mere end halvdelen af prøvefelterne. På strandengene udgør de næringselskende arter en væsentlig andel af vegetationen, og der er et højt indhold af plantetilgængeligt fosfor i jorden. Strandengene har relativt høj pH, og der er registret en meget stor variation i fugtigheden og saliniteten.

Udvikling

Der er tegn på en forværring af tilstanden i strandeng i perioden 2004-2015. Således er der registreret en tilbagegang i antallet af arter samt arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Forholdet mellem bredbladede urter og græsser har ændret sig i perioden med et fald i dækningen af urter, en stigning i dækningen af græsser, og urterne udgør en faldende andel af vegetationen i perioden. Der er endvidere registreret et signifikant fald i jordbundens surhedsgrad (pH) i perioden. Endelig viser overvågningsdata, at strandengsvegetationen er blevet lidt mere fugtig i perioden 2004-2015 (dog ikke signifikant), men også at der er mindre synligt vand på overfladen.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskelle i tilstanden af strandeng i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Strandenge på Sjælland og øerne samt Østjylland og Fyn er generelt mere tilgroede, end i Vest- og Nordjylland. Her er således en mindre udbredelse af græsning, en højere vegetation og en større dækning af tagrør og strandkogleaks. Svarende til havvandets salinitet er der også en større saltpåvirkning af strandengsvegetationen i Vest- og Nordjylland sammenlignet med de to østlige regioner. Modsvarende er de næringselskende arter mere udbredte på strandengene på Sjælland og øerne samt Østjylland og Fyn. De sjællandske strandenge er lidt vådere end i de øvrige dele af landet, dog er der registreret et større vanddækket areal i 5 m cirklerne i Nordjylland.

Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlig forskel i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Dog er der registreret en større saltpåvirkning af strandengsvegetationen og en signifikant lavere og mere åben vegetation, samt en større udbredelse af græsning inden for habitatområderne end uden for. Inden for habitatområderne har jorderne et højere indhold af plantetilgængeligt fosfor, sandsynligvis som følge af en større andel organiske jorder.

115406 / i31