Du er her: novana.au.dk Strandeng (1330) Tilgroning

Dynamik og tilgroningsgrad

Strandengen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Det gælder både periodiske oversvømmelser med havvand, der eroderer planter og jordbund, og fjernelse af biomasse ved græsning, høslæt og rørskær. Modsat vil ødelagt hydrologi og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere strandengsvegetation. Høj og tæt plantevækst er desuden ofte negativt for habitatens ynglefugle, da disse oftest kræver lavt græs på 5-20 cm i forårsperioden.

Indikatorer

Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på strandengene er i NOVANA programmet dokumenteret ved vegetationens højde, vedplantedækning og forekomst af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse. Den samlede dækning af tagrør og strandkogleaks er taget med som indikator for forekomsten af strandrørsump.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Vedplantedækningen er generelt meget lav på de overvågede strandenge med en gennemsnitlig dækning langt under 1 % for både lave og høje vedplanter. De hyppigst registrerede træer og buske er rynket rose, slåen, engriflet hvidtjørn, almindelig eg og glat hunde-rose fra tørre strandoverdrev og andre tørre partier på strandengen samt grå-pil og rød-el, hvor der er fremstrømmende ferskvand. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 42 cm, og mere end halvdelen af prøvefelterne har en vegetationshøjde under 20 cm. Tilsvarende har en sjettedel af prøvefelterne en vegetationshøjde over 1 m. Den samlede dækning af tagrør og strandkogleaks peger på, at der er etableret rørsumpvegetation i omtrent en femtedel af prøvefelterne. Endelig er der registreret tydelige tegn på græsning i halvdelen af prøvefelterne.

Udvikling

Der er ingen signifikante ændringer i de undersøgte indikatorer i perioden 2004-2015.

Geografiske mønstre

Strandenge på Sjælland og øerne samt Østjylland og Fyn er generelt mere tilgroede, end i Vest- og Nordjylland. Her er således en mindre udbredelse af græsning, en højere vegetation og en større dækning af tagrør og strandkogleaks.

Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en signifikant lavere og mere åben vegetation inden for habitatområderne end uden for, og der er tilsvarende registreret tydelige tegn på græsning på en større andel af strandengene inden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt tyder overvågningsdata således på, at strandengenes vegetation er lav og åben, og at græsning er vidt udbredt på overvågningsstationerne.

 


Græsningsophør medfører, at en række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter forsvinder. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm


Vingefrøet hindeknæ, kveller og strand-annelgræs findes på strandenge med hyppige oversvømmelser med saltholdigt vand. Overvågningsstation ved Flasken. Foto: Naturstyrelsen Søhøjlandet

110790 / i31