Du er her: novana.au.dk Tidvis våd eng (6410) Artssammensætning

Artssammensætning

Tidvis våd eng er næringsfattig natureng, typisk med svingende vandstand og med dominans af blåtop. Tidvis våd eng kan både optræde som sur og kalkrig eng, og derfor varierer plantearternes sammensætning. Habitattypen er dog typisk relativt artsrig, og den kan være meget artsrig i den kalkrige udgave. Habitattypen er sårbar over for afvanding og næringstilførsel samt tilgroning ved ophørt græsning eller høslæt.

Indikatorer

Artssammensætningen i tidvis våd eng er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Tidvis våd engs tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, halvgræsser og bredbladede urter samt forholdet mellem urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter, også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret 21 plantearter i 5 m cirklerne i tidvis våd eng, og i omtrent halvdelen af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er blåtop, lyse-siv, fløjlsgræs og rød svingel.

Der er i gennemsnit registreret 8 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning eller tilgroning og i omtrent to ud af fem felter mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig star, tormentil, kær-tidsel og hirse-star.

Der er i gennemsnit registreret 0,9 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning eller tilgroning, og i lidt mindre end halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, djævelsbid, tandbælg og hjertegræs.

Blåtop, fløjlsgræs, rød svingel, mose-bunke og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet gennemsnitlig dækning på 72 %. Lyse-siv, almindelig star, hirse-star, knop-siv og de øvrige halvgræsser dækker sammenlagt en fjerdedel, mens bredbladede urter såsom tormentil, kær-tidsel og almindelig syre dækker knap en tredjedel. De bredbladede urter udgør i gennemsnit knap en fjerdedel af registreringerne i pinpoint-analyserne, og græsser er mere fremherskende end urter i 90 % af prøvefelterne.

Der er registreret invasive arter på 10 % af arealet med tidvis våd eng, og de hyppigste invasive arter er glansbladet hæg (3%) og sitka-gran (3%).

Udvikling

Der er et signifikant fald i den gennemsnitlige dækning af halvgræsser på 1% om året i perioden 2004-2015, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen i tidvis våd eng.

Geografiske mønstre

Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen i de fire regioner. I den vestjyske region, hvor der er udlagt flest stationer, er der en større udbredelse af invasive arter.

Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning samt en højere dækning af halvgræsser inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for de tidvis våde enges artssammensætning.

Sammenfatning

Vegetationen i tidvis våd eng er generelt relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning. Den store hyppighed af fløjlsgræs, lysesiv og rød svingel tyder dog på, at mange af de tidvist våde enge er noget kulturpåvirkede. Samme indikation ligger i den begrænsede udbredelse af meget følsomme arter som tormentil, tandbælg, djævelsbid og hjertegræs.

114700 / i31