Du er her: novana.au.dk Tidvis våd eng (6410) Næringsstatus

Næringsstatus

En lav og åben engvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i tidvis våd eng forekommer enten i form af direkte gødskning, via atmosfærisk deposition eller afdrift og drænvand fra omkringliggende dyrkede marker. Næringspåvirkning favoriserer de mere næringselskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der er tilpasset en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Enge med grundvandspåvirkning eller frakørsel af hø gennem længere tid kan have en meget lav fosforstatus, som favoriserer høj artsrigdom og forekomst af sjældne og følsomme nøjsomhedsplanter.

Indikatorer

Næringsstatus i tidvis våd eng er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jorden og vandet, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Den gennemsnitlige pH i jorden, målt i laboratorie på tørret jord, er på 4,4, og to ud af fem prøvefelter har en pH-værdi mellem 3 og 4, hvilket peger på, at den sure variant af naturtypen er vidt udbredt. Tilsvarende ligger en fjerdedel af pH målingerne over 5, og mindre end 10 % af målingerne ligger over 6, hvilket indikerer, at den kalkrige variant af naturtypen er relativt sjælden i Danmark. Til sammenligning er den gennemsnitlige pH-værdi i jordbunden for rigkær i perioden 2004-2009 på 6,2. I 2011 og 2012 er pH målt direkte i jordvandet, og her er den gennemsnitlige pH-værdi væsentlig højere med et gennemsnit på 5,8 på de overvågede stationer. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte feltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.

Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstofbelastning (næringsratio), beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,76. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof (Ellenberg N), beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 3,6, hvilket er kendetegnende for relativt næringsfattige levesteder. Såvel næringsratio som næringstal er påvirkelig over for surhedsgraden, og med den naturlige variation i naturtypen er de svære at tolke. Indikationerne spænder fra ekstremt næringsfattig vegetation med en indikatorværdi på 2 med arter som blåtop, tormentil, hirse-star, hedelyng og eng-viol, til relativt næringsrig vegetation med en indikatorværdi på 6, som eksempelvis gødskede enge med lav ranunkel, stortoppet hvene, stor nælde, almindelig kvik og rørgræs.

Udvikling

Der er ingen signifikante ændringer i Ellenbergs indikatorer for næringsstof i perioden 2004-2015. Da der er skiftet metode i prøvetagningen, har det ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i jordbundens pH i perioden.

Geografiske mønstre

Når der vægtes for jordbundens surhedsgrad, er der ikke forskel i vegetationen næringsbelastning (udtrykt ved næringsratioen) i de fire regioner. I den vestjyske region, hvor jordbundens pH er lavere end i resten af landet, er der en mindre andel af næringselskende arter (Ellenbergs næringsindikator er lavere) end i de øvrige regioner, mens der er en større andel arter med præference for næringsrige levesteder på Sjælland og øer, hvor jordbunden er mere kalkholdig.

Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på pH og Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Der er en enorm variation i pH og næringsstatus i naturtypen, hvilket gør det vanskeligt at tolke disse som udtryk for tilstanden. Der er ingen ændring i næringsstatus i perioden.

113046 / i31