Du er her: novana.au.dk Tidvis våd eng (6410) Sammenfatning

Sammenfatning af resultater

Tilstand

Vegetationen i tidvis våd eng er relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning. Sammensætningen af arter vidner dog om en vis kulturpåvirkning, og kun en mindre del af naturtypen er præget af en typisk vegetation af udprægede nøjsomhedsplanter, ligesom der er en meget begrænset udbredelse af meget følsomme arter som tormentil, tandbælg, djævelsbid og hjertegræs. Tidvis våd eng er generelt lav og åben og med begrænset tilgroning af vedplanter, selvom græsning ikke er udbredt. Denne tilstand er stabil gennem overvågningsperioden. Der er en enorm variation i pH, næringsstatus og fugtigheden i naturtypen, hvilket gør det vanskeligt at tolke disse som udtryk for tilstanden.

Udvikling

De undersøgte indikatorer for de tidvis våde enges tilstand er relativt stabile i perioden 2004-2015. Dog er der et signifikant fald i den gennemsnitlige dækning af halvgræsser og i det vanddækkede areal. Da vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskel på tilstanden af tidvis våd eng, i de fire regioner der er udlagt overvågningsstationer i. Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen, og når der vægtes for jordbundens surhedsgrad, er der heller ikke forskel i vegetationen næringsbelastning (udtrykt ved næringsratioen) i de fire regioner. I den vestjyske region, hvor jordbundens pH er lavere end i resten af landet, er der en mindre andel næringselskende arter (Ellenbergs næringsindikator er lavere) end i de øvrige regioner, mens der er en større andel arter med præference for næringsrige levesteder på Sjælland og øer, hvor jordbunden er mere kalkholdig. I den vestjyske region, hvor der er udlagt flest stationer, er der en større udbredelse af invasive arter. Vegetationens højde og dækningen af vedplanter er lavest i Nordjylland samt Østjylland og Fyn, og her er græsning også mere udbredt end i de to øvrige regioner. Der er ikke væsentlige forskelle i fugtigheden i tidvis våd eng i de fire regioner, dog er der en større andel af arterne i den østjyske region, der er tilpasset moderat fugtige levesteder.

Overvågningsdata viser, at tilstanden er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der et signifikant højere antal følsomme og meget følsomme arter og en højere dækning af halvgræsser inden for - end uden for habitatområderne. Der er også en signifikant lavere vegetationshøjde, en lavere dækning af høje vedplanter, og en større andel af prøvefelterne har tydelige tegn på græsning inden for habitatområderne. Til gengæld er der ingen forskel på jordbundens surhedsgrad eller næringsindikatorerne inden for - og uden for habitatområderne.

115106 / i31