Du er her: novana.au.dk Tørt kalksandsoverdrev (6120) Sammenfatning

Sammenfatning af resultater

Tilstand

Vegetationen på tørt kalksandsoverdrev er relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. I forhold til de øvrige overdrevstyper er invasive arter relativt udbredte på tørt kalksandsoverdrev. Vegetationen på tørt kalksandsoverdrev er åben og lav, selvom den kun undtagelsesvis græsses. Næringsstatus for kalksandsoverdrev er typisk lav, dog er der en vis andel med en næringsratio, som antyder en vis eutrofiering.

Udvikling

Der er tegn på en forværring af tilstanden på tørt kalksandsoverdrev i perioden 2004-2015. Således viser overvågningsdata, at der er en signifikant stigning i udbredelsen af rynket rose og et fald i jordbundens pH, hvilket er klart ugunstigt. Der er ingen stigning i næringsstofindikatorerne i perioden, men faldet i pH er umiddelbart negativt, idet det kunne tyde på en stigende stabilisering og måske tilgroning og udvaskning af de åbne kalksandsoverdrev. Der er dog også observeret en stigning i udbredelsen af græsning og et fald i den gennemsnitlige vegetationshøjde gennem perioden, hvilket bør opfattes som gunstigt.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskel på tilstanden af tørt kalksandsoverdrev i Østjylland og Fyn samt Sjælland og øerne, hvor der er udlagt overvågningsstationer. Således er vegetationen i den sjællandske region rigere på arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning, og græsning er langt mere udbredt. Til gengæld er dækningen af græsser og mængden af plantetilgængeligt fosfor i jorden højere. I den østjyske region er dækningen af bar jord og bredbladede urter højere, og jordbunden er mere kalkrig, men der er også en større udbredelse af rynket rose.

Overvågningsdata viser, at tilstanden på tørt kalksandsoverdrev er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der signifikant flere arter, der er følsomme og meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, og de næringselskende arter udgør en mindre del af vegetationen inden for habitatområderne. Der er endvidere en signifikant mindre udbredelse af invasive arter, men også en signifikant højere dækning af lave vedplanter inden for habitatområderne end uden for.

115103 / i31