Hvor findes naturtypen?

Tørt kalksandsoverdrev findes enkelte steder i de tørreste og varmeste dele af Danmark f. eks. på sydvendte skrænter på Røsnæs i Vestsjælland, Helgenæs på Djursland og på Sydbornholm. Naturtypen udgør oftekun mindre dele af større overdrevslokaliteter, eller findes på mere eller mindre isolerede skrænter.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) er vist i Figur 6120.1. Tørt kalksandsoverdrev er, med et samlet areal på 130 ha, en af de mere sjældne lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 54 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 6120.1). Ved genkortlægningen af tørt kalksandsoverdrev inden for habitatområderne er der kortlagt et væsentligt større antal forekomster med naturtypen i begge biogeografiske regioner. Det har samlet ført til en 30 % forøgelse af det skønnede areal for hele landet.

Tabel 6120.1 Udbredelsesområde og areal for kalksandsoverdrev (6120) som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er kun vist for den kontinentale region, da naturtypen ikke findes i den atlantiske region.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 7.600 4.300 7.600 4.300
Areal i alt, afrundet (ha) 100 130 100 130
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 37 66 37 66
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 37 54 37 54
110796 / i31