Du er her: novana.au.dk Tørvelavning (7150) Sammenfatning

Sammenfatning af resultater

Tilstand

Tørvelavninger er en meget næringsfattig habitattype. Vegetationen består hovedsageligt af små nøjsomme og stærkt specialiserede plantearter. Vegetationen er relativt rig på arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, men invasive arter og græsser er også relativt udbredte. Vegetationen i tørvelavning er ekstremt lav og åben, men kun en lille del af jordoverfladen er vegetationsløs, og der er spredt opvækst af vedplanter. Tørvelavningerne er permanent fugtige og våde levesteder, og en væsentlig andel af arealet med naturtypen er vandmættet i sommerperioden.

Udvikling

De undersøgte indikatorer for tørvelavningernes tilstand er relativt stabile i perioden 2004-2015. Dog er der registreret et signifikant negativt fald i den gennemsnitlige dækning af bar jord og tørv, hvilket tyder på mangel på naturlige forstyrrelser. Der er en signifikant stigning i dækningen af græsser, hvilket er en ugunstig udvikling, idet græsser typisk er mere konkurrencedygtige end urter ved en øget tilgængelighed af næringsstoffer. Der er endvidere et signifikant fald i dækningen af det vanddækkede areal i 5 m cirklen i perioden, men grundet naturlig variation mellem årene vurderer vi, at det er for tidligt at tillægge denne udvikling afgørende betydning.

Geografiske mønstre

Der er væsentlige forskelle på tilstanden af tørvelavning i de tre regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Der er registreret flere arter samt arter, der er følsomme og meget følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning, i den nordjyske region og noget færre i den østjyske region. Der er store forskelle i hvilke artsgrupper, der dominerer vegetationen i de tre regioner. I Østjylland og på Fyn er der en høj dækning af dværgbuske, i Nordjylland er halvgræsser og mosser og tørvemosser mere udbredte, og i Vestjylland er græsserne relativt udbredte.  Der er en mindre andel af arter med præference for våde og vandmættede forhold i Østjylland og Fyn end i de øvrige to regioner. Der er en meget højere dækning af blottet sand og tørv i den østjyske region og en meget begrænset forekomst af blottet bund i Nordjylland. Til gengæld er der er ikke væsentlige forskelle i vegetationens næringsbelastning (udtrykt ved Ellenbergs indikatorværdi), tilgroningsgraden samt forekomsten af invasive arter. 

Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Der er dog et signifikant højere antal følsomme og meget følsomme arter inden for habitatområderne.

115110 / i31