Du er her: novana.au.dk Våd hede (4010) Artssammensætning

Artssammensætning

Våd hede, hvor der kan forekomme tætte bestande af klokkelyng, findes i indlandet på fugtige til våde arealer og har en vegetation præget af dværgbuske og/eller lave pors, ofte med et stort indslag af blåtop. Klokkelyng eller pors præger i nogle tilfælde naturtypen, men det kan også være rosmarinlyng, mosebølle, blåbær, hedelyng, revling, tranebær eller blandinger heraf. I nogle tilfælde dominerer hedelyng hele fugtighedsgradienten fra tør til våd hede uden forekomst af andre dværgbuske. I sådanne tilfælde kan forekomst af indikatorarter for fugtighed anvendes til at skelne mellem tør og våd hede. Våd hede ligger på mineralsk jordbund, lyngmor eller tørv. Tørven er normalt 5 - 15 cm tyk. Naturtypen er udpræget oceanisk og udvikles bedst i egne med høj nedbør jævnt fordelt over hele året.

Indikatorer

Artssammensætningen på våd hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af dværgbuske, klokkelyng og blåtop samt ratioen mellem klokkelyng og blåtop. Udviklingen af dækningen af disse arter er vigtige at kende, da det er nøglekarakteristika hos våd hede. Endvidere er ratio mellem klokkelyng og blåtop ratio en vigtig indikator, da det kan give indikation for eutrofiering eller ændringer i forstyrrelsesregimet. Forekomsten af invasive arter, herunder bjerg-fyr, er inddraget som udtryk for våd heders evne til at opretholde et plantedække med naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Den samlede dækning af dværgbuske er 52%, hvor dækningsgraden af klokkelyng er 17 %.  Dækningen af blåtop er på 45 % og er dermed den mest dominerende art på våd hede. Den gennemsnitlige ratio mellem klokkelyng og blåtop er 0,33. Klokkelyng har en højere dækning end blåtop i mindre end en tredjedel af prøvefelterne, mens blåtop dominerer over klokkelyng i mere end halvdelen af prøvefelterne.

Der er sammenlagt registreret invasive arter i 32 % af 5 m cirklerne. De hyppigste invasive arter på våd hede er arter af fyr (22%) med bjerg-fyr som den mest udbredte art (19 %). Men også stjerne-bredribbe, sitka-gran, klit-fyr, hvid-gran og glansbladet hæg er relativt hyppigt registreret.

Udvikling

Der er registreret et signifikant fald i dækningen af dværgbuske og klokkelyng på hhv. 1,8 og 1,6 % om året i perioden 2004-2015. Der er endvidere registreret et signifikant fald i ratioen mellem klokkelyng og blåtop på 0,009 enheder om året siden 2007. Der er samtidig registreret et signifikant fald i den samlede udbredelse af invasive arter (minus stjerne-bredribbe) på 1,76 % samt i udbredelsen af bjerg-fyr på 0,96 % og invasive arter af fyr på 1,08 % om året i perioden 2004-2015. Det invasive mos stjerne-bredribbe indgår ikke i analysen af den samlede udbredelse af invasive arter, da der er usikkerhed om, hvorvidt kendskabet til - og opmærksomheden om stjerne-bredribbe blandt inventørerne kan være steget i 2004-2007.

Geografiske mønstre

For såvel dværgbuske, blåtop samt i mindre grad klokkelyng er der en forskel i de gennemsnitlige dækningsgrader mellem de enkelte regioner. Således er dækningen af dværgbuske højest i Nordjylland og lavest i Vestjylland, mens dækningen af blåtop og klokkelyng er højest i Vestjylland og lavest i Nordjylland. Der kan være mange årsager til disse forskelle. Der er forskelle i jordbundsforholdene i de to regioner, hvor Vestjyllands våde heder hovedsagelig ligger på sure, næringsfattige smeltevandsflader, og de nordjyske på næringsfattige, marine sedimenter. Eller der kan være forskelle i nedbørsforholdene i de to regioner. Sidstnævnte kan forklare den lidt større dækning af klokkelyng i Vestjylland, som generelt er mere oceanisk end de andre regioner. Udbredelsen af invasive arter er lidt lavere i den nordjyske region, mens der ikke er væsentlige forskelle på udbredelsen i de øvrige tre regioner.

Overvågningsdata viser, at der er en signifikant mindre udbredelse af invasive arter af fyr og en større dækning af klokkelyng i forhold til blåtop inden for - end uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Den samlede dækning af dværgbuske er 52 %, hvor dækningsgraden af klokkelyng er 17 %.  Dækningen af blåtop er på 45 % og er dermed den mest dominerende art på våd hede. For såvel dværgbuske, blåtop samt i mindre grad klokkelyng er der en forskel i de gennemsnitlige dækningsgrader mellem de enkelte regioner. Den samlede dækning af dværgbuske er signifikant faldende med 1,8 % om året i perioden 2007-2015. Tilsvarende er der et signifikant fald i dækningen af klokkelyng på 1,6 % om året siden 2004. Der er sammenlagt registreret invasive arter i 32 % af 5 m cirklerne. Der er ingen signifikant ændring i den samlede udbredelse af invasive arter, dog med et signifikant fald i udbredelse af bjerg-fyr, der er den hyppigst forekommende invasive art, på 0,96 % om året i perioden. Der er ikke væsentlig forskel på udbredelsen af invasive arter i de fire regioner.

114677 / i31