Du er her: novana.au.dk Våd hede (4010) Næringsstatus

Næringsstatus

Våd hede er knyttet til næringsfattige og sure sandjorde med et veludviklet tørvelag. Udbredelsen af naturtypen er overvejende oceanisk og dermed også med relativt høje nedbørsmængder jævnt fordelt over hele året. De senere årtiers massive ændringer af heder i retning mod græsheder og tilgroning er blevet tilskrevet samtidige ændringer i kvælstofnedfald fra atmosfæren og ændringer i udnyttelse/naturpleje. I lighed med tør hede er våd hede i stigende grad blevet domineret af høje græsarter, først og fremmest på bekostning af mindre urter og halvgræsser. 

Indikatorer

Næringsstatus og udvikling på våd hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved jordbundens pH, C/N-forholdet i det øverste jordlag (morlag), kvælstofindhold i skudspidser af dværgbuske samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Forholdet mellem kulstof og kvælstof I det organiske morlag er vigtig for at kunne beskrive næringsstofbelastningen og omsætningsforhold i jordbunden. Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofdeposition. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i felten er på 4,3, hvilket indikerer, at våd hede sammen med den tørre hede hører til de mest sure naturtyper i Danmark. I 2004-2010 blev pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra morlaget, og her er pH en enhed lavere (3,3). Morlaget i våd hede er svagt mere surt end hos tør hede, hvilket formentlig skyldes et tykkere morlag i den våde hede. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte feltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.

Det gennemsnitlige C/N-forhold i den øverste del af jordbunden er 24, hvilket er lavt for våd hede og et tegn på eutrofiering af jordbunden. C/N-forholdet er dog noget højere end på tør hede. Knap 60 % af de undersøgte prøvefelter har et C/N-forhold under 25, der anses som et tipping point i den europæiske skovovervågning for nåleskove. Under dette niveau er der i skove en risiko for mineralisering og udvaskning af kvælstof, som blandt andet medfører udvaskning af baser og en øget forsuring. 

Kvælstofindholdet i skudspidser hos dværgbuske (revling og hedelyng) er på 1,3 %, hvilket er knap så høj en koncentration som på tør hede, hvilket tyder på, at de våde heder er mindre påvirkede af kvælstof.

Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 1,6, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder.

Udvikling

Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof på 0,007 enheder om året i perioden 2004-2015, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus. Da der er skiftet metode fra pH målt i jord til feltmåling i vand, har det ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i pH i perioden.

Geografiske mønstre

Der er ikke væsentlige forskelle i de næringselskende arter andel af vegetationen (udtrykt ved Ellenbergs næringsindikator), mens datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt til at vurdere eventuelle regionale forskelle for de øvrige indikatorer for de våde heders næringsstatus.

Der er ingen signifikant forskel på de undersøgte indikatorers fordeling inden for - og uden for habitatområderne.

 

Sammenfatning

Den gennemsnitlige pH på våd hede er 3,3 i morlaget, og ca. en pH-enhed højere målt som feltmåling i vand. Det er sammen med tør hede en af de mest sure naturtyper i Danmark. Det gennemsnitlige C/N-forhold i den øverste del af jordbunden er 24, hvilket er lavt for våd hede og et tegn på eutrofiering af jordbunden. C/N-forholdet er dog noget højere end på tør hede. Knap 60 % af de undersøgte prøvefelter har et C/N-forhold under 25, der anses som et tipping point, hvorunder der kan ske mineralisering og dermed forsuring som følge af kvælstofudvaskning. Der er ingen signifikant ændring i udviklingen af C/N-forholdet. Kvælstofindholdet i skudspidser hos dværgbuske er på 1,3 %, hvilket er knap så høj en koncentration som på tør hede, hvilket tyder på, at de våde heder er mindre påvirkede af kvælstof. Der er ingen signifikant ændring i udviklingen af kvælstofindholdet i skudspidser. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 1,6, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder. Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof på 0,007 enheder om året.

110684 / i31