Dytiscus latissimus
Bred vandkalv er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2004, 2007 og 2011 blev bred vandkalv overvåget på 75 lokaliteter. Arten blev registreret på 5 lokaliteter fordelt på tre UTM-kvadrater (Fig. 1).
I 2015 og 2017 blev bred vandkalv overvåget på 78 lokaliteter. Arten blev registreret på 7 lokaliteter i ét UTM-kvadrat (Fig. 2).
Udbredelsesområdet for bred vandkalv er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 30 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Bred vandkalv Tabel 1. Udbredelse i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af bred vandkalv i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Udviklingen i perioden 1994-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er desuden angivet.
Bred vandkalv har formentlig altid været sjælden i Danmark. Arten er siden 1700-tallet fundet på godt 60 lokaliteter spredt over det meste af landet (Pihl m.fl. 2000). (Tabel 2).
Bred vandkalv Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af bred vandkalv i Danmark i 2004 og 2007 samt i 2011 og 2015.
Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Bred vandkalv Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af bred vandkalv i Danmark i 2004 og 2007 samt i 2011 og 2015. Udvikling i perioden 2004-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse(GRB) er desuden angivet.
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af bred vandkalv i Danmark.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af bred vandkalv i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017 (Fig 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Bred vandkalv Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af bred vandkalv i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Udvikling i perioden 2004-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.
Bred vandkalv forekommer i både store og små søer (fra små tørvegrave til søer på flere km²), der kan være naturlige såvel som kunstige. Som regel ligger søerne i større naturområder som fx skove, næringsfattige moser og højmoser (bl.a. i form af tørvegrave). Søerne er gerne permanente, har ret klart eller brunligt vand og er overvejende solbeskinnede. I vandet langs bredden findes solrige, åbne bevoksninger af sumpplanter. For eksempel en bræmme af star eller dynd-padderok eller blot planterne langs kanten af hængesæk eller tørvebrinker.
Bred vandkalv har formentlig altid været sjælden i Danmark. Arten er siden 1700-tallet fundet på omkring 60 lokaliteter spredt over det meste af landet. Ved afrapporteringen af overvågningen i 2007 blev det konkluderet, at den gennemførte overvågning i 2004 og 2007 tydede på, at artens udbredelse måske var begrænset til Bornholm, hvor den tilsyneladende var mere udbredt og talstærk end hidtil antaget (Søgaard & Asferg 2009). Det blev dog vurderet, at det var for tidligt endeligt at afgøre, om forekomsten af bred vandkalv kun var begrænset til Bornholm, og at der derfor var behov for at eftersøge arten på en række lokaliteter såvel på Bornholm som over hele landet. Denne antagelse er blevet bekræftet ved et løsfund ved Vorning Å i 2010, genfund af arten i Mossø i Jylland 2011 (og løsfund i 2013) og senere nye fund af bred vandkalv på flere lokaliteter på Bornholm. De sidstnævnte fund i Jylland og på Bornholm indikerer, at arten muligvis kan være mere udbredt her end tidligere antaget (Søgaard m.fl. 2013).
Overvågningen af bred vandkalv vanskeliggøres af, at arten i Danmark normalt kun forekommer i lave bestandstætheder, hvilket øger risikoen for, at den overses i forbindelse med den systematiske overvågning. Det kan således ikke udelukkes, at arten er mere vidt udbredt end det er dokumenteret ved de senere års NOVANA-overvågning, men det er vanskeligt at vurdere udviklingen for arten.
Bred vandkalv Dytiscus latissimus
Foto: Hechtonichus, Wikimedia Commons
Bred vandkalv Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af bred vandkalv i 2004, 2007 og 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, gul firkant angiver løsfund og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Bred vandkalv Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af bred vandkalv i 2011 og 2015. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Bred vandkalv blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
