Aarhus Universitets segl

Lys skivevandkalv

Graphoderus bilineatus

Forekomst og udbredelse

Lys skivevandkalv er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2004, 2007 og 2011 blev lys skivevandkalv overvåget på 75 lokaliteter. Arten blev registreret på tre lokaliteter fordelt på tre UTM-kvadrater (Fig. 1).

I 2015 og 2017 blev lys skivevandkalv overvåget på 78 lokaliteter. Arten blev registreret på 5 lokaliteter i 5 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Udbredelsesområdet for lys skivevandkalv er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 30 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Lys skivevandkalv tabel 1Lys skivevandkalv Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af lys skivevandkalv i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Udviklingen i perioden 2004-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er desuden angivet.

Lys skivevandkalv er siden midten af 1800-tallet fundet i omkring 50 danske søer fra Østjylland og videre østpå. De vigtigste forekomster findes i Holmegårds Mose og i Vaserne på Sjælland samt i Almindingen på Bornholm.

Lys skivevandkalv Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af lys skivevandkalv i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Bemærk, at arten i 2017 blevet fundet på en lokalitet (Skærsø), der dækker to kvadrater i den atlantiske biogeografiske region.

Bestand

Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.

Lys skivevandkalv tabel 3Lys skivevandkalv Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af lys skivevandkalv i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Udvikling i perioden 2004-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) er angivet.

Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af lys skivevandkalv i Danmark.

Levesteder

 

Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af lys skivevandkalv i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Lys skivevandkalv tabel 4
Lys skivevandkalv Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af skivevandkalv i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2015 og 2017. Udvikling i perioden 2004-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.

Levesteder for lys skivevandkalv kan findes i både store og små søer (fra under 100 m² til flere km²), naturlige såvel som kunstige. Som regel ligger søerne i større naturområder som fx skove og moser (bl.a. i form af tørvegrave). I en del tilfælde er de også levested for bred vandkalv. Søerne er gerne permanente, har ret klart eller brunligt vand og er overvejende solbeskinnede. I vandet langs bredden findes solrige, åbne bevoksninger af sumpplanter, fx en bræmme af star på lavt vand eller blot planterne langs kanten af hængesæk eller tørvebrinker (Rasmussen 2007).

Konklusion

Siden 2004, hvor arten blev fundet i det sydøstlige Jylland (Skærsø), er den registreret i Vaserne og Holmegårds Mose på Sjælland samt på Bornholm. Lys skivevandkalv er fundet i Vaserne i alle overvågningsår i NOVANA og desuden som løsfund uden for programmet i de fleste øvrige år siden 2004. Bestanden her vurderes som den største og mest stabile af de nuværende bestande. Lys skivevandkalv blev ikke fundet i Holmegaards Mose eller på Bornholm i 2015 under NOVANA-programmet, men dog registreret på disse lokaliteter i 2017. I 2017 blev arten genfundet i Skærsø i forbindelse med NOVANA-overvågningen.

Som det fremgår af ovenstående er lys vandkalv vanskelig at overvåge. Dette skyldes formentlig at arten i Danmark normalt kun forekommer i lave bestandstætheder, hvilket øger risikoen for, at den overses i forbindelse med den systematiske overvågning. Det kan således ikke udelukkes, at arten er mere vidt udbredt end det er dokumenteret ved de senere års NOVANA-overvågning.

Referencer

  • Rasmussen, J.F. (2007). Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus. – I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 635: 183-186.
  • Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2009). Arter 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU nr. 713. 140 s.