Anthrenochernes stellae
Stellas mosskorpion er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2004 og 2008 blev Stellas mosskorpion overvåget på 58 lokaliteter. Arten blev registreret på to lokaliteter fordelt på to UTM-kvadrater (Fig. 1).
I 2012 og 2015 blev Stellas mosskorpion overvåget på 57 lokaliteter. Arten blev ikke registreret (Fig. 2).
Udbredelsesområdet for Stellas mosskorpion er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 20 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Stellas mosskorpion Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af Stellas mosskorpion i Danmark i 2004 og 2008 samt 2012 og 2015. Udviklingen i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.
I NOVANA-overvågningen er arten siden 2004 alene påvist på to lokaliteter på Sjælland (Tabel 2). I Danmark er der fx gjort fund af Stellas mosskorpion i Jægerspris Slotspark og Svenstrup Dyrehave i 2008, i Teglstrup Hegn i 2012. Fundet af arten i Østjylland i Frijsenborgskovene i 2007, Tofte Skov i 2009 og på Fyn i 2018 viser desuden, at arten har en større udbredelse end tidligere antaget, og at arten meget vel kan være mere udbredt og findes på flere egnede levesteder i Jylland og på Fyn (Søgaard m.fl. 2016, Miljøstyrelsen 2018).
Stellas mosskorpion Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Stellas mosskorpion i Danmark i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015.
Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Stellas mosskorpion Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af Stellas mosskorpion i Danmark i 2004 og 2008 samt 2012 og 2015. Desuden er udviklingen i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af Stellas mosskorpion i Danmark.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af Stellas mosskorpion i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Stellas mosskorpion Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af Stellas mosskorpion i Danmark i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015. Udviklingen i perioden 2004-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er angivet.
Stellas mosskorpion lever i hensmuldrende ved i løvtræer i gamle skove, fx dyrehaver, men også i park- eller allétræer uden for skovene (Søgaard m.fl. 2010). Det er velkendt, at flere arter af mosskorpioner passivt bliver ført fra sted til sted, idet de aktivt kan fæste sig til insekters ben (fx fluer, myg, stankelben) eller fugles fjer (foresi). Denne spredningsstrategi indebærer, at arten effektivt kan overføres fra en hulhed til en anden, endog over større afstande - ikke bare inden for den samme skov, men også fra skov til skov. Stellas mosskorpion synes derfor at have forholdsvis god spredningsevne, der gør, at den kan kolonisere nye lokaliteter, fx i forbindelse med stormfald.
Stellas mosskorpions krav til levested er i en generel konflikt med moderne skovbrug, som normalt ikke levner plads til gamle, hule træer, der kan blive stående eller vælte omkuld uden at blive fjernet eller savet op. Hertil kommer, at der på mange lokaliteter mangler mellemaldrende træer, der på sigt kan udvikle sig til egnede værtstræer.
Det vurderes, at det på grund af manglende kendskab til forekomst og udbredelse af Stellas mosskorpion i Danmark, ikke er muligt at vurdere artens bestandsudvikling. Artens status i Danmark er derfor fortsat stort set ukendt. Dette skyldes til dels, at det først er i de seneste årtier, man er blevet opmærksom på dens eksistens. Desuden er Stellas mosskorpion yderst vanskelig at overvåge på grund af dens skjulte levevis i alle livsstadier, hvilket formentlig betyder, at den i et vist omfang er overset. De foreliggende løsfund, fx i Østjylland, på Fyn og i NØ-Sjælland, indikerer dog, at udbredelsen er større end hidtil antaget.
Miljøstyrelsen 2018. Hjemmeside tilgået sept. 2019. https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2018/okt/sjaelden-mosskorpion-fundet-paa-fyn/
Stellas mosskorpion Anthrenochernes stellae
Foto: Jørgen Lissner. MST ©
Stellas mosskorpion Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af Stellas mosskorpion i 2004 og 2008. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Stellas mosskorpion Figur 2. Undersøgte UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af Stellas mosskorpion i 2012 og 2015. Det fremgår, at arten ikke blev fundet. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Stellas mosskorpion blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
