Aeshna viridis
Grøn kølleguldsmed er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004, 2007 og 2011 samt 2014 og 2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2004, 2007 og 2011 blev grøn kølleguldsmed overvåget på 108 lokaliteter. Arten blev registreret på 62 lokaliteter fordelt på 27 UTM-kvadrater (Fig. 1).
I 2014 og 2017 blev grøn kølleguldsmed overvåget på 123 lokaliteter. Arten blev registreret på 46 lokaliteter fordelt på 29 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Bemærk, at alle UTM-kvadrater, hvor der er gennemført overvågning af de tre guldsmedearter, omfattet af NOVANA-programmet, fremgår af kortene.
Udbredelsesområdet for grøn kølleguldsmed er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Grøn kølleguldsmed Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af grøn kølleguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt 2014 og 2017. Udviklingen i perioden 2004-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er desuden angivet.
I Danmark forekommer grøn kølleguldsmed kun i Jylland, hvor den er knyttet til en række større vandløbssystemer (Tabel 2). Grøn kølleguldsmed har tidligere været regnet for sjælden og fåtallig og blev i 1970’erne anset for at være i stærk tilbagegang (Rasmussen 2007).
Grøn kølleguldsmed Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af grøn kølleguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017.
Overvågningen af grøn kølleguldsmed i NOVANA foregår ved eftersøgning af afskudte larvehude (exuvier) og visuel observation af voksne individer i flyvetiden. En del af overvågningen sker i et fast stationsnet. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Overvågningen omfatter kendte lokaliteter/UTM-kvadrater, som kan give et mål for bestandsstørrelser. Det er dermed muligt at måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Grøn kølleguldsmed Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af grøn kølleguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017. Desuden er udviklingen i perioden 2004-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af grøn kølleguldsmed i Danmark.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af kølleguldsmed i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Grøn kølleguldsmed Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af grøn kølleguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017. Udvikling i perioden 2004-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten er desuden angivet (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten).
Grøn kølleguldsmed er en rentvandsart, der yngler i hurtigtstrømmende og rene, iltrige vandløb. Den findes i størst antal i de nedre dele af åsystemerne. Larven lever nedgravet i sand eller grus. De voksne guldsmede opholder sig overvejende tæt på vandløbet (Rasmussen 2007).
I den seneste NOVANA-periode fra 2012-2017 er grøn kølleguldsmed fundet på færre lokaliteter i begge biogeografiske regioner. Udbredelsen er øget i den kontinentale region, mens den har været stabil i den atlantiske region. Grøn kølleguldsmed tilgodeses givetvis af en forbedret vandløbskvalitet og vurderes at forekomme i levedygtige bestande i alle de fem store vandløbssystemer, hvorfra arten har været kendt siden begyndelsen af det 20. århundrede.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i modsætning til tidligere, se fx Søgaard (2013), ikke har været adgang til en større mængde løsfund i forbindelse med denne afrapportering.
Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia
Foto: Varel, Wikimedia Commons
Grøn kølleguldsmed Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af grøn kølleguldsmed i 2004, 2007 og 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Grøn kølleguldsmed Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af grøn kølleguldsmed i 2014. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Grøn kølleguldsmed blev sidst rapporteret i 2014. Se rapporten herunder.
