Luronium natans
Ved artsovervågningen undersøges kendte og potentielle lokaliteter for vandranke. Levestedet afgrænses og bestandens størrelse estimeres vha. en dækningsgradsanalyse (Johansson m.fl. 2011).
Alle kendte og potentielle lokaliteter for vandranke blev undersøgt i henholdsvis 2008 og én gang i perioden 2013-2015 (heraf størstedelen i 2014). Lokaliteterne var fordelt på 11 10x10 km UTM-kvadrater i 2013-2015 mod 12 i 2008 (figur 1 og 2, tabel 2). Både i 2008 og i perioden 2013-2015 blev arten fundet i otte kvadrater.
Udbredelsesområdet for vandranke er beregnet ud fra UTM-kvadraterne (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt ”gunstig referenceværdi for udbredelsen” (GRU) i den atlantiske region fremgår af Tabel 1. Angivelsen af (GRU) vurderes som værende omtrent lig med udbredelsen i 2013-2015.
Vandranke Tabel 1. Udbredelse af vandranke i den atlantiske region ved overvågningen i Danmark i 2008 og 2013-2015 samt angivelse af gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU).
Vandranke Tabel 2. UTM-kvadrater med forekomst af vandranke i Danmark i 2008 og perioden 2013-2015.
Bestandsstørrelsen af vandranke er estimeret på baggrund af arealet af de undersøgte lokaliteter samt den procentvise dækningsgrad af arten på lokaliteterne. Dækningsgraden er målt vha. vandkikkert eller rive. I tilfælde af lav gennemsigtighed i vandet kan dækningsgraden være behæftet med usikkerhed, mest sandsynligt en underestimering. Den estimerede bestandsstørrelse i 2008 og perioden 2013-2015 ses af tabel 3 sammen med vurdering af udviklingen og ”gunstig referenceværdi for bestandsstørrelsen” (GRB). Angivelsen af GRB vurderes som værende omtrent lig med bestandsstørrelsen i 2013-2015.
Vandranke Tabel 3. Bestandsstørrelse i den atlantiske region ved overvågning af vandranke i Danmark i 2008 og 2013-2015, samt udvikling i perioden 2008-2015. Desuden vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelsen (GRB).
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af vandranke i årene 2008 og 2013-2015 (Fig. 1, 2, tabel 4). Det ikke hele det beregnede levestedsareal, der vurderes som egnet. Der er således tale om en værdi, som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Vandranke bliver eftersøgt i søer og vandløb, hvor der vurderes at være egnede levesteder. Arealet af de undersøgte områder udgjorde i 2013-2015 ca. 10,3 km2. Tabel 4 angiver arealet af levesteder, udviklingen fra 2008 til 2013-2015 samt en vurdering af arealet af levesteder, der blev vurderet som egnede, og derfor blev undersøgt, i 2013-2015, i forhold til det beregnede levestedsareal.
Vandranke Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af vandranke i Danmark i 2008 og 2013-2015 samt udvikling mellem de to perioder. Desuden vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten).
Vandranke er en flerårig vandplante og vokser i vandløb og kanaler med langsomt flydende vand, i småsøer med stillestående vand og på bunden af klitsøer. I klart vand kan den vokse på vanddybder ned til 4 m. Den kan være svær at observere på vanddybder dybere end én meter, da den her ikke danner flydeblade men kun båndformede undervandsblade. Arten findes ofte på næringsfattige lokaliteter; primært fordi den her er mindre udsat for konkurrence fra andre submerse vandplanter. Spredning og etablering af nye planter afhænger meget af tætheden af den øvrige bundvegetation, og det er gunstigt for arten, hvis der foretages grødeskæring på lokaliteterne, eller hvis der af naturlige årsager er lav dækning af andre arter (Laursen 2003). Vandranke har i Danmark naturligt en begrænset udbredelse, der udelukkende er knyttet til den atlantiske region (Vestjylland).
Vandranke findes i Danmark udelukkende i den atlantiske region (Vestjylland). Udbredelsen af arten vurderes at være stabil fra 2008 til perioden 2013-2015, hvorimod populationsstørrelsen vurderes at være steget. Populationsstørrelsen udgjorde i 2013-2015 ca. 0,24% af det areal, hvor arten eftersøges og formodes at kunne forekomme (0,025 af 10,3 km2) og dækningen er generelt fragmentarisk. På trods af dette vurderes det, at populationerne, totalt set, er af tilstrækkelig størrelse til at opretholde artens overlevelse over lang tid. Vandranke er følsom over for tætheden af den øvrige bundvegetation på dens voksesteder, og fremgangen i tætheden på flere af de undersøgte lokaliteter relateres til årligt gentagne grødeskæringer (se også Søgaard m.fl. 2016).
Vandranke
Foto: Liz Morris/Wikimedia Commons
Vandranke
Foto: Peter Bundgaard Jensen, Miljøstyrelsen
Vandranke Figur 1. Forekomst i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af vandranke i 2008. Grøn og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat med og uden fund af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med en sort streg.
Vandranke Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af vandranke i 2013-2015. Grøn og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat med og uden fund af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med en sort streg.
Vandranke blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
