Aarhus Universitets segl

Hasselmus

Muscardinus avellanarius

Hasselmus blev senest overvåget ekstensivt på landsplan i 2012-2013 under NOVANA-programmet. Arten blev tidligere overvåget i NOVANA i 2004-2005 i Fyns Amt, Roskilde Amt og Sønderjyllands Amt (Søgaard m.fl. 2013). Storstrøms, Vejle og Vestsjællands amter overvågede arten efter samme metode i 2000-2003. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange 10km-kvadrater de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

Overvågningen af hasselmus i 2000-2005 og 2012-2013 fulgte forskellige metoder, men forskellene vurderes ikke at have betydning for resultaterne ift. artens udbredelse på 10km-kvadratniveau. Data fra de tidligere overvågninger er genanalyseret, da registreringer og georeferencer ikke er bevaret i Naturdatabasen, fx for data fra før arten blev inkluderet i NOVANA-overvågningen. Der kan derfor være forskellige i opgørelserne af positive lokaliteter og skove i forhold til tidligere afrapporteringer.

Forekomst og udbredelse

I perioden 2012-2013 blev hasselmus eftersøgt på 124 lokaliteter fordelt i 31 10km-kvadrater. Arten blev registreret på 40 lokaliteter i 15 10km-kvadrat i fem isolerede delområder i Midt-, Syd- og Sydvestsjælland samt på Sydfyn og Langeland i den kontinentale region i Danmark (Fig. 1, Tabel 1). Der blev ikke registreret hasselmus i Jylland.

I 2000-2005 blev hasselmus eftersøgt på 252 lokaliteter fordelt på 56 10km-kvadrater. Arten blev registreret på 80 lokaliteter fordelt på 21 10km-kvadrater i syv isolerede delområder på Midt-, Syd- og Sydvestsjælland, Sydfyn og Langeland samt i skove ved Vejle og Gråsten i den kontinentale region i Danmark (Fig. 2).

De seneste NOVANA-overvågningsdata viser, at udbredelsen af hasselmus fortsat er faldende sammenlignet med den første overvågningsperiode og observationer fra 1980’erne, hvor arten fx blev fundet i flere skove ved Vejle og på Østfyn (Vilhelmsen 2007).

Andelen af positive lokaliteter var den samme i de to overvågningsperioder (32%), mens andelen af positive kvadrater var større i 2012-2013 end i 2000-2005 (48% vs. 38%). Overvågningen i 2012-2013 var i større grad begrænset til kvadrater og skove hvorfra der tidligere var dokumenterede fund af hasselmus.

Hasselmus Tabel 1Hasselmus Tabel 1. Antal lokaliteter og 10km-kvadrater med forekomst af hasselmus i Danmark i 2000-2005 og 2012-2013. CON: kontinental region.

Udbredelsesområdet for hasselmus er beregnet ud fra landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten i 2013-2014 og et afstandskriterium (gap) på 20 km samt gaps ved fjorde og sunde (Tabel 2). Udbredelsesarealet for hasselmus er faldende. I Jylland er arten forsvundet fra Vejle-området, og den er formentlig også forsvundet fra Sydøstjylland.

Hasselmus Tabel 2Hasselmus Tabel 2. Udbredelse af hasselmus i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen i 2000-2005 og 2012-2013, vurdering af udviklingen i perioden 2000-2013 og vurdering af udbredelsen i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for udbredelsen (GRU).

Bestand

Overvågningen tilvejebringer ikke data der gør det muligt at estimere bestandstæthed eller -størrelse. Antallet af reder på en lokalitet blev tidligere anvendt som en grov indikator for bestandstæthed på de enkelte skove. Da overvågningsmetoderne i 2000-2005 og 2011-2012 var forskellige, er antallet af reder i en skov i de to pe-rioder ikke sammenlignelige (Søgaard & Vilhelmsen 2003, Søgaard m.fl. 2012). Desuden afspejler antallet af reder per rederør på hver lokalitet ved overvågningen i 2011-2012 formentlig en kombination af forskelle mellem bestandstætheden, forekomsten af naturlige redesteder på lokaliteterne, perioden hvor rederørene var ophængt og forskelle mellem inventørernes evner til at identificere potentielt egnede levesteder i den enkelte skov ifm. ophængningen og identificering af hasselmusreder.

Ændringer i hasselmus forekomst på 10km-kvadratniveau anvendes som en grov indirekte kvalitativ indikator for ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse eller forekomst, jo større bestand. Ved tilbagegange i bestanden kan der dog ske en væsentlige reduktion i bestandsstørrelsen, før det giver anledning til ændringer i udbredelsesarealet og forekomst på 10km-kvadratniveau. Antallet af 10km-kvadrater med forekomst af hasselmus er faldet i perioden 2012-2013 i forhold til tidligere overvågninger, hvilket formentlig afspejler en faldende bestand (Tabel 3).

Hasselmus Tabel 3Hasselmus Tabel 3. Antal 10km-kvadrater med forekomst af hasselmus og bestandsstørrelse (individer) ved overvågningerne i 2000-2005 og 2012-2013, skønnet udvikling i bestanden og vurdering af artens forekomst i forhold til en formodet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Levesteder

Arealet af levesteder for hasselmus er beregnet som landarealet af 10km-kvadrater med forekomst af arten. Denne metode giver ikke et estimat for arealet af egnede levesteder for arten, men blot et tal der kan sammenlignes fra overvågningsperiode til overvågningsperiode for at følge eventuelle ændringer i forekomstarealet (Tabel 4). Det reelle areal af egnede levesteder for hasselmus er væsentligt mindre end de beregnede arealer af 10km-kvadrater med forekomst, da arten har relativt specifikke habitatkrav (Sunde & Dalby 2014). Desuden overestimerer metoden arealet med egnede levesteder, hvis arten registreres i et kvadrater, hvor der ikke længere er tilstrækkeligt areal eller kvalitet af levesteder til at oppebære en levedygtig bestand.

Hasselmus Tabel 4Hasselmus Tabel 4. Skønnet areal af levesteder for hasselmus vurderet ud fra forekomsten i 10km-kvadrater i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen i 2000-2005 og 2012-2013, skønnet udvikling i arealet af levesteder for arten samt en vurdering af arealet af levesteder i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for egnede levesteder.

Supplerende oplysninger

I perioden 2012-2017 er hasselmus eftersøgt i andre projekter:

I et Interreg-projekt blev der ved intensive eftersøgninger i skove i Sydøstjylland i 2010-2012 fundet seks naturlige hasselmusreder (Schulz m.fl. 2013). Trods overvågning med mere end 400 rederør, 100 redekasser og eftersøgninger af naturlige reder blev der ikke fundet andre spor af hasselmus.

Hasselmus blev eftersøgt intensivt ved Vejle i 2014-2015 ifm. en VVM-redegørelse (Vejdirektoratet 2016a). Hasselmus er sidst dokumenteret ved Vejle i 2003 i skovene ved Munkebjerg (Vilhelmsen 2003). Hasselmus er genfundet i 2015 i en skov på Sydsjælland, hvor den ikke er observeret ved de to overvågninger i 2000-2005 og 2012-2013 (Vejdirektoratet 2016b).

Små bestande har alene på grund af deres begrænsede størrelse en forhøjet sandsynlighed for at uddø pga. tilfældige demografiske og miljømæssige hændelser og indavl (Hylander & Ehrlén 2013). Der vil altid være en vis forsinkelse mellem at en bestand falder under en levedygtig størrelse og bestanden uddør. Nogle af de små isolerede hasselmus­bestande kan være tæt på at være funktionelt uddøde uden en aktiv forvaltningsindsats.

Konklusion

Hasselmus forekommer i fem isolerede delområder i den kontinentale biogeografiske region; i et større område på Sydfyn, et lille område på Langeland, og i skovene ved Sorø-Slagelse, Hvalsø og Præstø. Hasselmusen blev overvåget i størstedelen af de skove, hvor arten tidligere er observeret. Den ekstensive overvågning kan overse små bestande i enkelte skove, men der er næppe større, ukendte forekomster i Danmark (H. Vilhelmsen, pers. medd.).

NOVANA-overvågningen i 2012-2013 viser en fortsat tilbagegang i udbredelsen og forekomsten af hasselmus i Danmark. De to isolerede hasselmusforekomster ved Vejle og i Sydøstjylland er tilsyneladende uddøde siden hhv. 2003 og 2011. Forekomsten og udbredelsen af hasselmus er stærkt fragmenteret. Størrelsen af de isolerede bestande og arealet af egnede levesteder for arten er ukendt, men begge parametre er formentlig faldende.

Referencer

  • Hylander K, Ehrlén J 2013. The mechanisms causing extinction debts. Trends in Ecology & Evolution 28, 341-346.
  • Schulz B, Krog M, Herty C, Reimers M 2013. Cross-border conservation of the hazel dormouse. Presence, genetics, management and perspectives. INTERREG-BioGrenzKorr - part 1. Naturstyrelsen, Stiftung Naturschutz and Schleswig-Holsteinishes Landesforesten.
  • Sunde P, Dalby L 2014. Forvaltning af hasselmus - afrapportering af projektets hovedresultater. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B & Vilhelmsen H 2003. Overvågning af hasselmus Muscardinus avellanarius, version 1. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Elmeros M & Vilhelmsen H 2012. Overvågning af hasselmus Muscardinus avellanarius, version 2. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S, Teilmann J 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Vejdirektoratet 2016a. Ny bane på tværs af Vejle Fjord. Miljøvurdering. Del 2 - Natur. Vejdirektoratet. Rapport 570.
  • Vejdirektoratet 2016b. Rute 54 - Næstved-Rønnede. VVM-redegørelse. Miljøvurdering. Vejdirektoratet. Rapport 567 – 2016.
  • Vilhelmsen H 2007. Hasselmus Muscardinus avellanarius (Linnaeus, 1758). I: Baagøe HJ, Jensen TS (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 164-167.