Den samlede bestandsstørrelse for spættet sæl i Danmark er blevet optalt fra fly og efterfølgende (korrigeret for sæler i vandet) beregnet til ca. 6.800 individer i 1994, 10.400 i 2007, og ca. 13.200 dyr i 2018 (Sveegaard m.fl. 2019). Spættet sæl kan deles op i fire genetisk og geografisk adskilte bestande; Vadehavet (deles med Tyskland og Holland), Kattegat (deles med Sverige), Limfjorden, og vestlige Østersø (deles med Sverige). De her opgivne bestandsstørrelser angiver summen af sæler fra hver af de fire bestande, der er optalt (dvs. de er ikke korrigerede for sæler i vandet) i Danmark i forbindelse med de årlige optællinger.

Den spættede sæl har i to omgange (1988 og 2002) været ramt af epidemier af PDV (Phocine Distemper Virus). Ved begge lejligheder døde op mod halvdelen af de spættede sæler ved Nordeuropas fastland. Derefter har bestanden været ramt af en mindre epidemi med ukendt virus i 2007 og en epidemi af fugleinfluenza i 2014. På trods af disse udbrud har bestandsudviklingen været positiv i alle bestande undtaget Limfjorden, hvor bestandsudviklingen har været neutral siden sidste epidemi i 2002. Optalt bestandsstørrelse for perioden 1994-2018 samt udvikling og gunstig referenceværdi for bestandsstørrelsen i den kontinentale region fremgår af tabel 2. Udviklingen i det totale antal individer i Danmark siden 1976 er vist i Figur 2.

Spættet sæl Tabel 2. Bestandsstørrelse af spættet sæl (individer) i den marine atlantiske og den marine baltiske biogeografiske region ved overvågningen i Danmark, langsigtet udvikling (1994-2018), kortsigtet udvikling (2007-2018) samt vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Spættet sæl er dels afhængig af havområder med tilstrækkeligt fødegrund- lag, dels af uforstyrrede hvilepladser på land, hvor nøgleaktiviteter som pelsskifte og fødsel/diegivning foregår. Det er sandsynligt, at spættet sæl har været påvirket af miljøgifte fra 60’erne og frem, som det kendes fra gråsæler og ringsæler i Østersøen, hvor op til 80 % af hunnerne har været sterile (Bergmann 1999). Disse problemer er i takt med reduktioner i niveauet af de relevante miljøgifte kraftigt reduceret i dag. Der var jagt på spættet sæl i Danmark indtil 1977, hvor arten blev totalfredet, og der blev oprettet reservater. Dette ser ud til at have haft en meget positiv effekt på bestandsudviklingen (Figur 2).

Arealet af levesteder for spættet sæl er udregnet hhv. i vand og på land med udgangspunkt i de 10x10 km UTM-kvadrater, hvor arten forekommer (Tabel 3). Arten forekommer i alle danske farvande, bortset fra omkring Bornholm. På land forekommer arten på uforstyrrede hvilepladser i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Lillebælt, Storebælt, Øresund, Smålandsfarvandet og den vestlige Østersø. Spættet sæl har på land tidligere også haft udbredelse Det Sydfynske Øhav (Søndergaard m.fl. 1976), hvor hvilepladser potentielt kan blive genetablerede, hvis bestandene fortsætter den positive udvikling.

Spættet sæl Tabel 3. Skønnet areal (sum af 10x10 km kvadrater á 100 km2) af hhv. hvilepladser på land ved overvågningen af arten i Danmark i 2018 og udbredelse i vand baseret på visuelle observationer og satellitmærkningsdata i perioden 2007-2018 i den marine atlantiske og marine baltiske biogeografiske region samt langsigtet udvikling (1994-2018) og kortsigtet udvikling (2007-2018). Desuden vurdering af referenceværdi for areal af egnede levesteder for arten (GRU).

Bestandsstørrelsen er opgjort på baggrund af optællinger af sæler på hvilepladser fra fly i fældeperioden i august. For at gøre rede for sæler, der ikke er på hvilepladserne i forbindelse med optællingerne, benyttes til alle bestandstal i denne vurdering en korrektionsfaktor, som er estimeret ved studier, hvor et antal mærkede individer har gjort det muligt at se, hvor disse dyr opholder sig i optællingsperioderne (Ries 1998, Härkönen & Harding 2001). Denne faktor kan variere mellem forskellige områder. Der foreligger ikke en standardiseret metode til estimering af bestandsopgørelse for medlemslandene i forbindelse med artikel 17 afrapporteringen.

• Bergman, A. 1999: Health condition of the Baltic grey seal (Halichoerus grypus) during two decades: gynaecological health improvement but increased prevalence of colonic ulcers. — Acta Pathologica Microbiologica et Immunologica Scandinavica 107: 270–282.
• Härkönen, T. & Harding, K.C. (2001). Spatial structure of harbour seal populations and the implications thereof. - Canadian Journal of Zoology 79: 2115- 2127
• Ries, E.H., Hiby, L.R. & Reijnders, P.J.H. (1998). Maximum likelihood population size estimation of harbour seals in the Dutch Wadden Sea based on a mark-recapture experiment. Journal of Applied Ecology 35:332-339
• Sveegaard, S., Galatius, A. & Teilmann, T. (I trykken). Havpattedyr - sæler og marsvin. - I: Hansen J.W. (red.). Marine områder 2018. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. DCE - Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University, Aarhus.
• Søndergaard, N.O., Joensen, A.H. & Hansen, E.B. (1976). Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser 26: 1-80.