Vertigo angustior
Skæv vindelsnegl er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i perioderne 2005-2007 og 2012-2014. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2005-2007 blev skæv vindelsnegl overvåget på 652 lokaliteter. Arten blev registreret på 65 lokaliteter fordelt på 39 kvadrater (Fig. 1).
I 2012-2014 blev skæv vindelsnegl overvåget på 804 lokaliteter. Arten blev registreret på 109 lokaliteter fordelt på 48 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Udbredelsesområdet for skæv vindelsnegl er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 30 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Skæv vindelsnegl Tabel 1. Udbredelse i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af skæv vindelsnegl i Danmark i 2005-2007 og 2012-2014. Udviklingen i perioden 2005-2014 og vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er desuden angivet.
Overvågningen i NOVANA har vist et stigende antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af skæv vindelsnegl i Jylland og på Fyn samt Sjælland med øer. Desuden er den genfundet på Bornholm. Derimod er den ikke fundet i den atlantiske del af Jylland (Tabel 2). Fremgangen kan i et vist omfang skyldes, at arten er eftersøgt på flere lokaliteter i den kontinentale biogeografiske region i seneste overvågningsperiode.
Skæv vindelsnegl Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af skæv vindelsnegl i Danmark i perioderne 2005-2007 og 2012-2014.
Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Skæv vindelsnegl Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af skæv vindelsnegl i Danmark i perioderne 2005-2007 og 2012-2014. Desuden er udviklingen i perioden 2005-2014 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af skæv vindelsnegl i Danmark.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af skæv vindelsnegl i perioden 2005-2007 og 2012-2014 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Skæv vindelsnegl Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af skæv vindelsnegl i Danmark i 2005-2007 og 2012-2014 samt udvikling i perioden 2005-2014. Desuden vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten).
Skæv vindelsnegl findes typisk på kalkrige, ofte noget fugtige eller sumpede arealer af rigkær, ugødskede enge, starsumpe, væld, overdrev, strandskrænter, naturligt lysåbne, blandede løvskove (stort set uden bøg), markhegn, stengærder/stensætninger, strandvolde og muligvis også klippeblokke. Desuden forekommer den ofte på steder med starer eller græsser på arealer, der ikke er intensivt afgræssede. Arten er således bl.a. fundet mellem mere eller mindre fugtige, visne blade af starer og græsser, f.eks. i form af visne bladlag fra foden af planterne, der ofte er små eller større tuedannende arter. Ekstremrigkær kan erfaringsvis være et godt sted at kigge efter arten, men den kan leve i et ret bredt spektrum af kalkrige, mere eller mindre lysåbne naturforhold (Holmen 2006, Søgaard m.fl. 2018).
Skæv vindelsnegl har en fragmenteret udbredelse i den kontinentale region. Under halvdelen af fundene er gjort i Jylland og på Fyn, hvor de er karakteriseret ved relativt ringe bestandstætheder. Udbredelsen er i Jylland begrænset til den østlige del. Sammenlignet med overvågningen i 2005-2007 er skæv vindelsnegl i perioden 2012-2014 samlet set fundet på flere lokaliteter og i flere UTM-kvadrater. Efter overvågningen i 2005-2007 blev det vurderet som tvivlsomt, om yderligere eftersøgning i den atlantiske, biogeografiske region i Jylland ville føre til flere fund af arten her, men at yderligere eftersøgning i den kontinentale region sandsynligvis ville afsløre flere lokaliteter med forekomst af skæv vindelsnegl (Søgaard & Asferg 2009). Denne vurdering har vist sig at holde stik. De nye forekomster af skæv vindelsnegl i de to perioder repræsenterer derfor sandsynligvis i en vis udstrækning hidtil oversete forekomster frem for nyetablerede bestande i forhold til den viden om artens forekomst og udbredelse, der forelå før NOVANA-overvågningen (Pihl m.fl. 2000, Fog 2002). Et øget kendskab til bredden af valget af levesteder har desuden bidraget til flere fund af skæv vindelsnegl.
Skæv vindelsnegl Vertigo angustior
Foto: Francisco Welter Schultes, Wikimedia Commons
Skæv vindelsnegl Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af skæv vindelsnegl i 2005-2007. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Skæv vindelsnegl Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af kildevældsvindelsnegl i 2012-2014. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Skæv vindelsnegl blev sidst rapporteret i 2014. Se rapporten herunder.
