Aarhus Universitets segl

Marsvin

Levested

Marsvinet er udbredt i alle danske farvande, men ses sjældent i Limfjorden og farvandet omkring Bornholm.  Der er ikke identificeret nogen specifikke yngleområder i danske farvande, men en høj mor/kalv ratio i sommermånederne er observeret i Bælthavet og langs jyske vestkyst. Marsvin kælver fra marts til august og topper i juni måned efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder. Kalvene dier hos moderen i 8-11 måneder. Parring finder sted i juli til september.

Forekomst og udbredelse

Marsvin er Danmarks mest almindelige hval, og den eneste der med sikkerhed yngler her. Marsvin i de danske farvande opdeles i minimum tre populationer: 1) nordlige Kattegat, Skagerrak og Nordsøen, 2) de indre danske farvande (inkl. Bælthavet, Øresund, sydlige Kattegat og vestlige Østersø, kaldet ”Bælthavspopulationen”) og 3) Østersøen fra omkring Bornholm og østover.

Marsvinet forekommer i alle danske farvande selvom tætheden i havet omkring Bornholm er meget lav. Marsvinet er ikke jævnt fordelt, men samler sig i såkaldte hotspots, der b.la. er lokaliseret i Storebælt, Lillebælt og nordlige Øresund, omkring Skagen og ved Horns Rev i Nordsøen.

Da marsvinet er en relativ lille hval med begrænset spæklag og lille volumen ift. omkreds, taber den hurtigt varme til det omgivende koldere vand. Marsvinet har derfor brug for at fouragere ofte for at skabe energi til at holde varmen (Wisniewska m. fl. 2016). Marsvinets fordeling menes derfor at være drevet af byttetilgængelighed. Dette bekræftes af undersøgelser, der har linket marsvins fordeling med tæthed af sild (Sveegaard m. fl. 2012) og proxyer for bytte så som dybde, strøm, fronter og klorofylindhold (Gilles m. fl. 2011).

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

I 2010 blev 16 Natura 2000-områder udpeget for marsvin, og siden 2011 er marsvin blevet overvåget i både Natura 2000 områder og i hele deres udbredelse som en del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Overvågningen blev planlagt over en 6-årig periode fra 2011-2016. I Skagerrak og Nordsøen er der udført årlige optællinger fra fly i habitatområderne fra 2011 til 2015 (Figur 1). I de indre danske farvande overvåges de 6 største Natura 2000-områder med akustiske lyttestationer (2 år pr. område), der udnytter, at marsvin konstant udsender højfrekvente lyde (ekkolokaliseringsklik) for at orientere sig, finde føde og kommunikere med andre marsvin. Disse 6 områder gennemsejles desuden to gange med lytteudstyr for at se, om områderne forbliver de vigtigste for marsvin gennem hele overvågningsperioden. Endelig optælles hele populationen i de indre danske farvande én gang pr 6 år (Figur 1).

Der foreligger en særskilt teknisk anvisning til overvågning af marsvin (Teilmann & Sveegaard 2012).

Resultater

Nordsøen/Skagerrak

Marsvinene i den danske del af Skagerrak og Nordsøen er del af en eller flere bestande, hvis udbredelse og afgræsning er uvis. Nordsøen og nærliggende farvande (inkl. de indre danske farvande) er optalt 3 gange i hhv. 1994 (SCANS), 2005 (SCANS-II) og 2016 (SCANS-III), hvor antallet har ligget på ca. 300.000 (figur 2). Der er ikke fundet signifikant forskel på antallet af marsvin i de tre SCANS-surveys, og populationen betragtes derfor for at være stabil over denne 22 årige periode.

Tætheden af marsvin fundet ved flyovervågning i den sydlige Nordsø og Skagerrak/Nordlig Nordsø fra 2011-2015 er vist i figur 3. Fluktuationer i den gennemsnitlige tæthed har indtil 2013 været sammenlignelig (der blev ikke flyovervåget i Skagerrak/Nordlig Nordsø i 2014). Tætheden i 2013 i begge områder og i 2015 i den sydlige Nordsø var markant lavere end i de andre år. Den store variation imellem optællingerne indikerer, at marsvins brug af disse områder er korreleret med faktorer, der varierer mellem år fx mængden af byttedyr.

Indre danske farvande

Marsvinepopulationen i Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø er optalt fire gange: 1994, 2005, 2012 og 2016 (figur 4). Surveyområderne, der dækker Bælthavspopulationen, har imidlertid ikke været helt identiske, hvilket umuliggør direkte sammenligning af resultaterne – fordi områdernes størrelse er forskellig og dækker flere bestande. Kun optællingerne i 2012 og 2016 dækker selve Bælthavspopulationen (Sveegaard m.fl. 2015). Her ses ingen signifikant forskel mellem 2012 og 2016, og bestanden estimeredes i 2016 til 42.324 marsvin (CV = 0,304, 95 % konfidensinterval: 23.368 – 76.658) (Figur 4).

Fordelingen af marsvin i og omkring Natura 2000-områderne i de indre danske farvande overvåges med akustiske optagelser fra en hydrofon der trækkes efter et skib (Figur 5). Generelt er tætheden inden for Natura 2000-områderne større end uden for. I Natura 2000-områderne har ’Gilleleje Flak og Tragten’ i det nordlige Øresund højest tæthed under begge surveys. I de fleste andre områder varierer tætheden mellem år, og der er behov for yderligere surveys, før en trend kan estimeres.

De seks vigtigste Natura 2000-områder for marsvin i de indre danske farvande overvåges med passiv akustisk monitering (C-PODs, fem i hvert område). Der overvåges to habitatområder ad gangen, og i hvert område overvåges i to perioder af 12-16 måneders varighed inden for perioden 2011-2016. De fem C-PODs i hvert område er placeret på tilfældigt udvalgte positioner for at give et generelt billede af marsvinetætheden i habitatområderne. Marsvinelydene analyseres som antal minutter pr. døgn, hvor marsvin er detekteret (marsvine-positive minutter = PPM) omregnet til procent af døgnet. Herefter udregnes et gennemsnit for de fem stationer i hvert område og til sidst et gennemsnit af PPM/døgn for hver måned.

Resultaterne viser, at andelen af minutter af døgnet, hvor marsvin er registreret (%PPM/døgn), varierer mellem områder og måneder i de seks overvågningsområder, men ligger generelt på niveauer mellem 0.4 % og 17 % PPM/døgn med undtagelse i det nordlige Øresund, hvor der i flere måneder i gennemsnit registreredes 20-32% PPM/døgn (figur 6). Dette stemmer fint overens med resultaterne fra de akustiske surveys, hvor Øresund også havde størst tæthed. Der ses en tydelig årstidsvariation i alle områder, men hvilke perioder der har hhv. lav og høj tæthed, varierer mellem områder. I alle områder, undtagen ”Lillebælt” og ”Gilleleje Flak og Tragten”. er årstidsvariationen sammenlignelig mellem de to perioder.

Data for de to udlægningsperioder i hvert område blev statistisk sammenlignet i programmet R v. 3.4.0 ved brug en ANOVA-test efterfulgt af Tukeys HSD-test for miksede modeller for at undersøge forskelle mellem områder og perioder. I den samlede analyse af alle områder fandtes ingen signifikant forskel mellem de to perioder (Mixed ANOVA, F5,24 = 1.94, P = 0.125). I de efterfølgende post-hoc test (Turkey HSD-test for mixede modeller) fandtes imidlertid en signifikant forskel mellem Periode 1 og 2 i ”Gilleleje Flak og Tragten”, ”Femern Bælt” og ”Røsnæs, Røsnæs Fjord og Kalundborg Fjord”- alle med et højere antal detektioner i Periode 2 (Figur 7). Dette viser, at i de seks vigtigste Natura 2000-områder for marsvin i de indre danske farvande var antallet af marsvin enten stabilt eller stigende.

Østersøen

Marsvinebestanden i Østersøen er gået drastisk tilbage over de sidste 100 år og er erklæret ’kritisk truet’ af IUCN (International Union for Conservation of Nature). Et stort projekt med deltagelse fra alle Østersø-lande har med brug af passiv akustisk monitering (2011-2016) estimeret populationen om sommeren til 497 marsvin (95 % konfidensinterval: 80-1091) (SAMBAH 2017). Om sommeren er hovedparten af populationen i svensk farvand syd for Gotland, mens den om vinteren mens at svømme sydpå bl.a. ind i de danske farvande mellem Bornholm og Sjælland/Falster/Møn.

Samlet vurdering og konklusion

NOVANA overvågningen af marsvin begyndte i 2011 og er her afrapporteret til og med 2015. Dette kapitel viser de første resultater for marsvins tæthed i både Natura 2000 områder og på populationsniveau. Der er fundet en tydelig årstidsvariation i Natura 2000 områderne, der er konsistent mellem årene. Derved kan det fastlægges at områderne har en særlig betydning for marsvin på visse årstider, og at de ikke fordeler sig tilfældigt.

Udover NOVANA er der siden 1994 gennemført en række projekter (SCANS og SAMBAH) med det formål at optælle antallet af marsvin bl.a. i de tre marsvinepopulationer, der lever i danske farvande. I Østersøen er det nu fastlagt, at der lever en kritisk truet population med færre end 500 individer. I de indre danske farvande (Bælthavspopulationen) er der en tendens til et fald i populationen fra næsten 30.000 til under 20.000 individer over de sidste 20 år. I Nordsøen lever en stor population af marsvin, der tæller omkring 350.000 marsvin.

Referencer

  • Gilles, A., S. Adler, K. Kaschner, M. Scheidat, and U. Siebert. 2011. Modelling harbour porpoise seasonal density as a function of the German Bight environment: implications for management. Endangered Species Research 14:157–169.
  • SAMBAH 2017. SAMBAH - FINAL Report. LIFE Project Number: LIFE08 NAT/S/000261. Kolmårdens Djurpark AB, SE-618 92 Kolmården, Sweden. S.77.
  • Sveegaard S, Galatius A, Dietz R, Kyhn LA, Koblitz JC, Amundin M, Nabe-Nielsen J, Sinding MHS, Andersen LW, Teilmann J. 2015. Defining management units for cetaceans by combining genetics, morphlogy, acoustics and satellite tracking. Global Ecology and Conservation. 3:839-850
  • Sveegaard S, Nabe-Nielsen J, Stæhr K-J, Jensen TF, Mouritsen KN, Teilmann J. 2012. Spatial interactions between marine predators and their prey: herring abundance as a driver for the distributions of mackerel and harbour porpoise. Marine Ecology - Progress Series. 468: 245-253.
  • Teilmann, J. & Svegaard, S. (2012). Artsovervågning af marsvin. - Teknisk anvisning M15 Ver.1. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012. 10 s.
  • Wisniewska DM, Johnson M, Teilmann J, Rojano Doñate L, Shearer J, Sveegaard S, Miller LA, Siebert U, Madsen PT. 2016. Ultra-High Foraging Rates of Harbor Porpoises Make Them Vulnerable to Anthropogenic Disturbance. Current Biology. 26(11):1441-1446

Hvis du vil vide mere

Figur 6. Marsvinepositive minutter

Figur 7. Statistisk sammenligning