Aarhus Universitets segl

Kontrolovervågningsdata 2004-2015

Sammenfatning

Tilstand

Enebærkrat har en høj dækning af enebær og en varieret forekomst af arter fra heder og overdrev. Der er til gengæld en relativt stor udbredelse af invasive arter. Der er en betydelig variation i tilgroningsgraden fra helt åbne forekomster med partier med høje enebærbuske og andre vedplanter, men også en lavtvoksende græs- og urtevegetation mellem træer og buske, der fastholdes i dette successionsstadie blandt andet ved græsning. Arterne er tilpasset relativt næringsfattige levesteder, og at jordbunden er relativt sur.

Udvikling

Da enebærkrat først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskel på tilstanden af enebærkrat i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. De nordjyske enebærkrat er mere artsrige, mens dækningen af græsser er højere end i de øvrige tre regioner.  På Sjælland og øer er der registreret en relativt høj dækning af enebær og en tilsvarende høj dækning af vedplanter, mens invasive arter er langt mindre udbredte end i resten af landet. Urtevegetationen mellem buskene er relativt lav og åben. I Østjylland dækker de høje vedplanter hele 60 % af jordoverfladen, mens enebær blot dækker en tredjedel. Der er registreret tegn på græsning i halvdelen af enebærkrattene i Nordjylland samt på Sjælland og øer, men græsning er fraværende i de øvrige to regioner. I den vestjyske region er der udbredt forekomst af invasive arter (i 40 % af prøvefelterne), og enebær har lav dækning. Der er også en relativt lav vegetationshøjde, en høj dækning af urter, relativt mange følsomme og meget følsomme arter og arterne er tilpasset mere næringsfattige levesteder end i de øvrige tre regioner.

Overvågningsdata viser, at der er nogen forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Der er således signifikant flere arter samt arter, der er følsomme og meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, en højere dækning af bredbladede urter samt en signifikant lavere vegetationshøjde inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for enebærkrattenes tilstand.