Enebærkrat er typisk opstået ved, at enebær og andre stikkende buske som slåen, roser og tjørn koloniserer lysåben hede og overdrevsvegetation, ofte under græsning, hvor der skabes mulighed for, at buskene kan spire og gro. Udover stikkende buske rummer vegetationen typisk en række arter, som er knyttet til heder og overdrev, som enebærkrat ofte forekommer i mosaik med. Der findes tillige en række interessante svampearter knyttet til nåleførnen under enebærbuskene, men de er ikke overvåget.
Artssammensætningen i enebærkrat er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Enebærkrattenes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af enebær, laver, græsser, bredbladede urter og dværgbuske. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter samt udbredelsen af invasive arter af gran og fyr inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 19 plantearter i 5 m cirklerne i enebærkrat, og i tre ud af fem felter er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er enebær, bølget bunke, almindelig hvene, almindelig eg, hedelyng og lyng-snerre. Der er i gennemsnit registreret 6,6 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og omtrent hvert femte felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er enebær, hedelyng, lyng-snerre, sand-star, smalbladet mangeløv, pille-star og skovstjerne. Der er i gennemsnit registreret 0,5 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og i to tredjedele af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, djævelsbid og hunde-viol.
Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 40 %. Der er registreret enebær i stort set alle prøvefelter, men enebærbuskene står spredt (dækker mindre end 20 % af jordoverfladen) i en fjerdedel af prøvefelterne. Enebær er dominerende (over 50 % dækning) i en godt en femtedel af prøvefelterne.
Lyng-snerre, hindbær, brombær, almindelig syre, rødknæ, almindelig røllike og de øvrige bredbladede urter dækker samlet en tredjedel af jordoverfladen, og dværgbuske har samlet dækning på 17 % med hedelyng, tyttebær, blåbær og revling som de hyppigst registrerede arter. Bølget bunke, almindelig hvene, fløjlsgræs, rød svingel, eng-rapgræs og andre græsser har en samlet dækningsgrad på omtrent 58 %, og bølget bunke dækker alene knap en tredjedel af jordoverfladen i enebærkrat.
Laver er meget sporadisk forekommende i enebærkrattene med en samlet dækning på mindre end 1 %.
Der er registreret invasive arter på knap en femtedel af arealet med enebærkrat, og der er registreret invasive arter af gran og fyr i hhv. 7 og 4,5 % af 5 m cirklerne.
Udvikling
Da enebærkrat først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Enebærkrat er overvåget i alle fire regioner, men med det største antal prøvefelter i Nordjylland, samt Østjylland og Fyn. De nordjyske enebærkrat er mere artsrige, og dækningen af græsser er højere end i de øvrige tre regioner. På Sjælland og øer er der registreret en relativt høj dækning af enebær, mens invasive arter er langt mindre udbredte end i resten af landet. I den vestjyske region er der udbredt forekomst af invasive arter (i 40 % af prøvefelterne), og enebær har en lav dækning. Der er også en høj dækning af urter og relativt mange følsomme og meget følsomme arter.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter samt arter, der er følsomme og meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning samt en højere dækning af bredbladede urter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for enebærkrattenes artssammensætning.
Enebærkrat har en høj dækning af enebær og en varieret forekomst af arter fra heder og overdrev. Der er til gengæld en relativt stor udbredelse af invasive arter.
Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 40 %. Enebær har en meget variabel vækstform og forekommer både som flade, brede og smalle søjleformede buske. Foto: Peter Wind, AU
