Regeneration af enebær forudsætter en åben sandet bund med begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af enebærkrat forekommer typisk via atmosfærisk deposition, dog kan klitterne lokalt være påvirket af næringsstoffer fra direkte gødskning, afdrift fra dyrkede marker eller via drænvand fra omkringliggende landbrug. Næringsbelastning fører til en favorisering af kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der er konkurrencedygtige ved en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Eutrofiering vil også ændre det særlige samfund af jordboende svampe, som findes i enebærkrat.
Næringsstatus i enebærkrat er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand
Jordbundens surhedsgrad ligger i gennemsnit på 3,5 og er dermed sammenlignelig med tør hede (4030), men lavere end surt overdrev (6230). En ottendedel af prøvefelterne har en pH-værdi over 4, hvilket peger på, at kun en mindre del af enebærkrattene i Danmark findes på overdrev med et højt kalkindhold i de øvre jordlag.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 3,5, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder. Karakterarten enebær har en indikatorværdi på 3, så hovedparten af de øvrige arter i vegetationen har præference for en højere tilgængelighed af næringsstoffer. I forhold til tør hede er der i enebærkrattene en lavere andel af arter med præference for ekstremt næringsfattige forhold. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede enebærkrat. De spænder fra meget næringsfattig vegetation med arter fra tør hede (fx bølget bunke, hedelyng og tyttebær) og surt overdrev (fx lyng-snerre, sand-star, almindelig kongepen og pille-star) til en mere næringsrig vegetation i lukkede krat med hindbær, almindelig gedeblad, fløjlsgræs, almindelig fuglegræs, gederams, bjerg-rørhvene og stor nælde.
Udvikling
Da enebærkrat først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Enebærkrat er overvåget i alle fire regioner, men med det største antal prøvefelter i Nordjylland, samt Østjylland og Fyn. I den vestjyske region er arterne er tilpasset mere næringsfattige levesteder end i de øvrige tre regioner. Datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data for pH.
Der er ingen signifikante forskelle i jordbundens pH og Ellenbergs næringsindikator inden for - og uden for habitatområderne.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at arterne er tilpasset relativt næringsfattige levesteder, og at jordbunden er relativt sur.
Overvågningsdata viser, at arterne i enebærkrat er tilpasset relativt næringsfattige levesteder.
Foto: Peter Wind, AU
