Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er i gennemsnit registreret 20,2 plantearter i 5 m cirklerne i enebærkrat (Tabel 5130.103), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er bølget bunke, enebær, almindelig hvene, hedelyng, almindelig eg, lyng-snerre, hindbær og sand-star, der alle forekommer i mere end to ud af fem dokumentationscirkler (Tabel 5130.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 8,4 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er enebær, hedelyng, lyng-snerre, sand-star, pille-star og tyttebær (Tabel 5130.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,97 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er flere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tormentil er den hyppigst registrerede meget følsomme art (39 % af 5 m cirklerne), mens tandbælg, djævelsbid, eng-havre, hunde-viol, almindelig mælkeurt, tue-kogleaks og guldblomme forekommer langt mere sporadisk (Tabel 5130.103.C).

Der er registreret 2 problemarter i gennemsnit, hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter. De mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er hindbær, gederams, gyvel, blåtop, stor nælde, almindelig fuglegræs og burre-snerre (Tabel 5130.103.D) og de er registreret i 10-44 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, en- og tostjernearter samt problemarter stiger kraftigt fra første til anden kortlægning. Herefter stiger det gennemsnitlige antal arter og problemarter en smule fra anden til tredje kortlægning, mens antallet af stjernearter falder lidt, og antallet af tostjernearterne er konstante (Tabel 5130.103). Disse forskelle kommer til udtryk i et mindre fald i artstilstanden fra anden til tredje kortlægningsperiode (Figur 5130.101).

Der er registreret en eller flere invasive arter på knap halvdelen (48 %) af de kortlagte forekomster med enebærkrat inden for habitatområderne (Tabel 5130.103). Og på blot 6 arealer med enebærkrat (3 %) er dækningen af invasive arter større end 10 %. Sitka-gran udgør hovedparten af registreringerne og findes på 24 % af forekomsterne med enebærkrat. Derudover er fundet bjerg-fyr og glansbladet hæg på 11-14 % af forekomsterne, mens rynket rose, hvid-gran, almindelig ædelgran, arter af dværgmispel og stjerne-bredribbe forekommer mere sporadisk.


Enebær findes i næsten alle dokumentationscirkler i enebærkrat. Enebær har en meget variabel vækstform og forekommer både som flade, brede og smalle søjleformede buske. Foto: Peter Wind, AU