Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Vegetationen har lighedspunkter med den for vindbrud opstået i kystzonen, og i den primære succession vil naturtypen være domineret af mindre enårige urter, laver og mosser. Naturtypen vil ofte være mere artsrig end de øvrige typer af indlandsklitter, men er truet af tilgroning af høje græsarter såsom bølget bunke, der er mere konkurrencestærke ved et højt niveau af næringsstoffer fra atmosfærisk deposition.

Indikatorer

Den naturlige dynamik hos græs-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Indlandsklitternes tilstand er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske, græsser, bølget bunke samt dækningen af laver og mosser. Naturtypens tilstand er endvidere dokumenteret ved den samlede udbredelse af invasive arter og udbredelsen af bjerg-fyr og stjerne-bredribbe som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret 10,5 plantearter i 5 m cirklerne i græs-indlandsklit, og med undtagelse af en enkelt overvågningsstation er der ikke registeret mere end 20 arter i felterne. Naturtypen er således lidt fattigere på arter end visse-indlandsklit og revling-indlandsklit. De hyppigst registrerede arter er hedelyng, bølget bunke, sand-star, almindelig kongepen, rødknæ, sandskæg og sand-hvene. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 5,4 arter, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,5 arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i to tredjedele af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tandbælg og smalbladet timian.

Den samlede dækning af dværgbuske i græs-indlandsklit er 15 %, hvilket er væsentligt lavere end for de øvrige indlandsklitter. De hyppigst registrerede dværgbuske er hedelyng og revling. Bølget bunke, sandskæg, sand-hvene, sand-hjælme, almindelig hvene, fåre-svingel, tandbælg og de øvrige græsser dækker næsten halvdelen af jordoverfladen, og bølget bunke dækker lidt over 30 %. Dækningen af græsser i græs-indlandsklit er lidt lavere end i visse-indlandsklit og revling-indlandsklit, primært pga. den væsentligt lavere dækning af bølget bunke. Bredbladede urter har en samlet dækning på 4,8 %, med almindelig kongepen, rødknæ, blåmunke, lyng-snerre, håret høgeurt og liden klokke som de hyppigst registrerede arter.

Kryptogamfloraen (sporeplanter) er domineret af mosser, der dækker 34 %. Laverne dækker 13 % af jordoverfladen, hvilket er en væsentlig højere dækning end i de øvrige indlandsklittyper. I omtrent 60 % af prøvefelterne er der dog ikke registreret laver.

Der er registreret invasive arter i knap halvdelen af prøvefelterne. De mest udbredte invasive arter er stjerne-bredribbe og bjerg-fyr, der er registreret i hhv. 28 og 18 % af prøvefelterne.  De øvrige hyppigt registrerede invasive arter er glansbladet hæg og hvid-gran.

Udvikling

Da græs-indlandsklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

Hovedparten af de overvågede stationer findes i Vestjylland, og datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data. Da der kun er udlagt ganske få overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på fordelingen inden for - og uden for habitatområderne. 

Sammenfatning

Vegetationen er i græs-indlandsklit åben og domineret af græsser, og der er en høj dækning af bølget bunke. Der er en lavere dækning af både dværgbuske, græsser og bredbladede urter end i visse-indlandsklit og revling-indlandsklit.  Som i de øvrige indlandsklitter er kryptogamfloraen (sporeplanter) domineret af mosser, mens laverne dækker en væsentlig større andel af jordoverfladen. I forhold til visse-indlandsklit (2310) og revling-indlandsklit (2320) er vegetationen relativt fattig på arter, der er følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning. Invasive arter er udbredte i vegetationen med stjerne-bredribbe og bjerg-fyr som de mest udbredte arter.


Invasive arter er udbredte i vegetationen med stjerne-bredribbe som den mest udbredte art.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST