Græs-indlandsklit er indlandsklitter og indsander med sandskæg og hvene og der er typisk åbne sandflader, hvor der også kan forekomme enårige arter som flipkrave, lav og mosser. Græsindlandsklit forekommer på næringsfattige flyvesandsklitter, som er opstået ved blotlæggelse af sand på hedesletter, som derved kan bringes i bevægelse af vinden. Naturlige eller menneskabte forstyrrelser i form af afbrænding og græsning var tidligere de hyppigste årsager til eksponeringen af hedernes sandflader. Det betyder, at nogle indlandsklitter kan være opstået umiddelbart efter tilbagetrækningen af isen, og at andre i indlandsklitter er opstået på grund af landbrugsmæssig udnyttelse for nogle få hundrede år siden.
Tilgroningsgraden græs-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved vegetationshøjden, dækningen af bar jord samt lave og høje vedplanter.
Tilstand
Tilgroningen med lave og høje vedplanter er generelt lav for græs-indlandsklit med en gennemsnitlig dækning på hhv. 1,3 og 8,5 %. De hyppigst registrerede vedplanter er skov-fyr, bjerg-fyr, rødgran, gyvel, horisontal form, gyvel, glansbladet hæg og almindelig eg. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 8,4 cm, og to tredjedele af prøvefelterne har en vegetationshøjde under 10 cm. Omtrent en sjettedel af jordoverfladen er blottet sand, hvilket er væsentligt højere end for de øvrige to indlandsklittyper.
Udvikling
Da græs-indlandsklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Hovedparten af de overvågede stationer findes i Vestjylland, og datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data.
Da der kun er udlagt ganske få overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på fordelingen inden for - og uden for habitatområderne.
Vegetationen i græs-indlandsklit er ekstremt lavtvoksende med stor dækning af blottet sand og spredt opvækst af vedplanter.
Træer vil langsomt indvandre på græs-indlandsklitter, hvor der ikke er naturlige forstyrrelser, der holder vegetationen i et tidligt successionsstadie.
Foto: Hans Jørgen Degn
