Græs-indlandsklit forekommer på næringsfattige, sure sandjorde, hvor større forstyrrelser har resulteret i eksponering af det underliggende sand og har dannet flyvesandsklitter. Vegetationen er relativ åben med dominans af græsarter samt mos og laver. Naturtypen ligner typisk hede, men med islæt af arter, der er knyttet til lidt tørrere og varmere forhold. De åbne sandområder kan blive koloniseret af enårige arter samt græsarterne sandskæg og hvene.
Næringsstatus og udvikling græs-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand
Den gennemsnitlige pH i jordbunden er 3,9 og dermed højere end de øvrige indlandsklittyper. Det skal dog bemærkes, at gennemsnittet bygger på blot 8 målinger. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 2,4, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder.
Udvikling
Da græs-indlandsklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Hovedparten af de overvågede stationer findes i Vestjylland, og datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data. Da der kun er udlagt ganske få overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på fordelingen inden for - og uden for habitatområderne.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof peger på, at græs-indlandsklitterne er ekstremt næringsfattige levesteder, og at pH tilsyneladende er lidt højere end de øvrige indlandsklittyper.
Græs-indlandsklit med dominans af bølget bunke. Rydning af bjergfyr og efterfølgende omsætning af nålene har medført en næringsberigelse i en periode.
Foto: Hans Jørgen Degn
