Revling-indlandsklit eller indsander med lyng og revling forekommer på næringsfattige flyvesandsklitter, som er opstået ved blotlæggelse af sand på hedesletter, som derved kan bringes i bevægelse af vinden. Naturlige eller menneskabte forstyrrelser i form af afbrænding og græsning var før i tiden de hyppigste årsager til eksponeringen af hedernes sandflader. Det betyder, at nogle indlandsklitter kan være opstået umiddelbart efter tilbagetrækningen af isen, og at andre er opstået på grund af landbrugsmæssig udnyttelse for nogle få hundrede år siden.

Vegetationen har lighedspunkter med den for vindbrud opstået i kystzonen. Den vil oftest udvikle sig i retning mod tør hede, dog med en række arter knyttet til tørrere og varmere forhold, men på nordvendte skråninger, der også er udsat for konstant skygge, vil der ofte vil være dominans af revling. Dermed er indlandsklitter ofte mere artsrige end tør hede og vil være truet af de samme påvirkningsfaktorer som dværgbuskheder, eutrofiering, forsuring, invasive arter samt klimaforandringer.

Tilgroningsgraden i revling-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved vegetationshøjden samt dækningen af lave og høje vedplanter. 

Vedplantedækningen under 1 meter er generelt lav for revling-indlandsklit med et gennemsnit under 2 %. For vedplanter højere end 1 m er den gennemsnitlige dækning i 5 m-cirklerne højere med knap 10 %. Den gennemsnitlige dækning af lave vedplanter (fx krybende pil) er højest i den nordjyske region, hvor dækningen af høje vedplanter til gengæld er lavere end i de to øvrige regioner.

Der er ingen signifikante forskelle i dækningen af lave vedplanter og vegetationshøjden inden for - og uden for habitatområderne, mens der er en signifikant lavere dækning af høje vedplanter inden for - end uden for habitatområderne.