Indlandsklitterne er opstået som følge af sandflugt, hvor de oftest mindst næringsrige dele af sandjorden sammen med humuspartikler har dannet klitter. Soleksponeringen og de specielle hydrologiske vilkår for indlandsklitter gør dem forskellige fra de flade hedesletter på grund af risiko for udtørring og fornyet sandflugt. Som for de øvrige hedetyper har indlandsklitterne ligeledes ændret sig i retning mod større græsdominans, hvilket er blevet tilskrevet ændringer i kvælstofnedfald fra atmosfæren.

Næringsstatus på revling-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jorden, kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i skudspidserne af dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofdeposition. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.

Den gennemsnitlige pH i jorden er 3,3 og dermed sammenlignelig med tør hede og visse-indlandsklit. Det gennemsnitlige kvælstofindhold i årsskud af dværgbuske er lidt over 1,5 %, som må betegnes som en høj værdi.  Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 2,2, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder og lavere end for visse-indlandsklit.