Tør hede er domineret af dværgbuske og vedplantedækningen er generelt lav. Selvom der er en høj dækning af hedelyng og revling er bølget bunke den mest dominerende art på hederne med en dækning på hele 41 %. Laverne er sporadisk forekommende på den tørre hede. Der er registreret invasive arter i knap 40 % af prøvefelterne, og der er registreret bjerg-fyr i hvert sjette. De øvrige invasive arter på tør hede er glansbladet hæg, stjerne-bredribbe, sitka-gran, klit-fyr og hvid-gran.

Sammen med våd hede er tør hede en af de mest sure naturtyper i Danmark. Hederne er generelt ekstremt næringsfattige, dog er der tydelige tegn på, at de er stærkt påvirkede af næringsstoffer. Således viser overvågningsdata, at kvælstofindholdet i det øverste morlag er forholdsvis højt, hvilket tyder på, at de tørre heder er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i skudspidser af dværgbuske er også højt, hvilket hænger sammen med, at kvælstofdepositionen i Danmark stadig overstiger hedernes tålegrænser.

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden på den tørre hede i perioden 2004-2015. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af dværgbuske i perioden 2007-2015, og dækningen af revling er faldet siden 2004. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af laver, mens lavernes udbredelse er steget i perioden. De invasive arter (undtaget stjerne-bredribbe) har spredt sig på den tørre hede. Der er tydelige tegn på, at de tørre heder er stærkt påvirkede af næringsstoffer. Således er der registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold, hvilket er overraskende, da indikatoren opfattes som langsomt reagerende. Det relativt store fald tyder på, at der stadig akkumuleres kvælstof i de øverste jordlag, og at der derfor fremover vil være ændringer i heders næringsstofcyklus. Morlagstykkelsen er også faldende, hvilket kan skyldes effekter af øget mineralisering på grund af kvælstofdeposition, ændringer i klima eller i intensitet af naturplejen. Der er også en signifikant stigning i kvælstofindholdet i årsskud hos dværgbuske i perioden. Selvom kvælstofdepositionen i Danmark er faldende, er niveauet stadig højere end tålegrænsen for kvælstof, hvilket medfører en stigning i indholdet af kvælstof i planterne. Endelig tyder vegetationens sammensætning af arter, udtrykt ved den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof, på, at de næringselskende arter er i fremgang.

Overvågningsdata viser endvidere et signifikant fald i dækningen af lave vedplanter og en tilsvarende signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter i perioden 2004-2015. Det tyder på en tiltagende tilgroning på nogle stationer og fjernelse af vedplanter på andre stationer. Der er også registreret et signifikant fald i vegetationshøjden. Denne udvikling vurderes som positiv, da den lavere højde medfører mere lys til mindre urter og laver, som generelt begunstiges af lavere vegetationshøjde.

Der er ikke væsentlige forskelle på tilstanden af tør hede i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i.  Dog er der en lavere dækning af dværgbuske og især af revling i den sjællandske region og en højere dækning af bølget bunke i den østjyske region. Denne forskel skyldes forskelle i blandt andet klima, jordbund, forvaltning og kvælstofdeposition. Disse forskelle afspejler sig i jordbundes kvælstofindhold og pH samt i vegetationens indikatorværdier for næringsstof. Den østjyske fynske region har et relativt højt kvælstofindhold i lyngen i overensstemmelse med det generelt højere depositionsniveau af kvælstof i denne region. I Nordjylland er dækningen af vedplanter højere end i de tre øvrige regioner, men udbredelsen af invasive arter er væsentligt lavere i de to østlige regioner.

Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Der er dog en signifikant større udbredelse af laver, en mindre udbredelse af invasive arter og en lavere dækning af høje vedplanter inden for - end uden for habitatområderne.