Aarhus Universitets segl

Datagrundlag i overvågningen

I første programperiode blev der udlagt 105 overvågningsstationer for tør hede (4030). Heraf var 21 intensive stationer, der blev overvåget årligt, og 84 ekstensive stationer, der blev overvåget én gang i perioden 2004-2010.

I anden programperiode er udlagt 69 nye overvågningsstationer for tør hede, så det samlede stationsnet for naturtypen består af 174 overvågningsstationer (Figur 4030.60). Alle 174 stationer er overvåget én gang, og de 105 stationer fra første programperiode er overvåget to gange i perioden 2011-2015.  

Siden 2004 er der overvåget tør hede vegetation på 104 overvågningsstationer, der primært er udlagt for våd hede (4010), surt overdrev (6230), aktiv højmose (7110), tidvis våd eng (6410), hængesæk (7140) og tørvelavning (7150).

Sammenlagt er der i perioden 2004-2015 registreret tør hede på 278 overvågningsstationer (Figur 4030.61), heraf ligger 153 inden for - og 125 uden for habitatområderne (Figur 4030.62).

Tabel 4030.5a. Oversigt over overvågningsstationer for tør hede i hhv. første og anden programperiode og i hele perioden 2004-2015. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som tør hede, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre naturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.