Tør hede er karakteriseret ved, at vegetationen er præget af dværgbuske såsom hedelyng, revling, tyttebær, hede-melbærris og tidligere ligeledes stor dækning af jordboende laver. Også lave gyvelbuske hører med til naturtypen. De seneste årtier har mange heder ændret sig i retning mod græsheder, hvilket tyder på en eutrofiering af naturtypen. Hederne findes på mange forskellige typer, sædvanligvis kalkfrie og sure sedimenter, lige fra flyvesand til fluvio-glaciale aflejringer eller sandet moræne. En anden forudsætning er et klima, der er køligt og vådt og uden store ekstremer, hvilket vil sige med et langt forår og efterår. En tredje forudsætning er en mekanisme, som er i stand til lejlighedsvis at genstarte successionen.
Den naturlige dynamik på tør hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækning af hedelyng, revling, bølget bunke, græsser og dværgbuske, ratio mellem dværgbuske og græsser samt dækning og udbredelse af laver. Udviklingen af dækningen af disse arter er vigtige at kende, da det er nøglekarakteristika hos tør hede. Ratioen mellem dværgbuske og græsser er en vigtig indikator for eutrofiering eller ændringer i forstyrrelsesregimet. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter, herunder bjerg-fyr, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Den samlede dækning af dværgbuske er 64 %, hvor den gennemsnitlige dækning af hedelyng ligger på 38 % og revling på lidt over 20 %. Ud over disse arter er de hyppigst registrerede dværgbuske på tør hede tyttebær, blåbær, klokkelyng, engelsk visse og mose-bølle. Dækningen af bølget bunke er på 40 %, og ratioen mellem dværgbuske og græsser er omkring 60 %.
Dækningen af laver er generelt meget lav med en gennemsnitlig dækning på godt 2 %, og laver er fraværende i mere end ni ud af ti prøvefelter.
De hyppigste arter af invasive arter på tør hede er arter af nåletræer, rynket rose og mosarten stjerne-bredribbe. Der er sammenlagt registreret invasive arter i knap 40 % af 5 m cirklerne, og der er registreret bjerg-fyr i 16 %. De øvrige invasive arter på tør hede er glansbladet hæg, stjerne-bredribbe, sitka-gran, klit-fyr og hvid-gran.
Udvikling
Den samlede dækning af dværgbuske er signifikant faldende med 1,77 % om året i perioden 2007-2015, og dækningen af revling er faldet med 0,47 % om året siden 2004. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af laver på 0,31 % om året, mens der er en signifikant stigning i andelen af prøvefelter med forekomst af laver på 0,016 % om året i perioden 2004-2015. Udbredelsen af invasive arter (undtaget stjerne-bredribbe) er signifikant stigende med 0,71 % om året i perioden, mens udbredelsen af bjerg-fyr er uændret. Det invasive mos stjerne-bredribbe indgår ikke i analysen, da der er usikkerhed om, hvorvidt kendskabet til - og opmærksomheden om stjerne-bredribbe blandt inventørerne, kan være steget i 2004-2007.
Geografiske mønstre
For såvel dværgbuske som dækning af hedelyng og revling er der forskelle i de gennemsnitlige dækningsgrader mellem de fire regioner. Der er således en meget lille dækning af revling i den sjællandske region (8 %) og en høj dækning i den vestjyske region (28 %). Dækningen af bølget bunke er ligeledes meget forskellig mellem regionerne med en dækning på 53,7 % i Østjylland og Fyn og 35,4 % i Vestjylland. Ratioen mellem dværgbuske og græsser er forskellige mellem regionerne med den største ratio i Vestjylland på 64 % og mindste ratio på Sjælland og øer på 38 %.
Også i dækningsgraden med lav er der forskel mellem de enkelte regioner med den største dækning i Vestjylland og den mindste dækning i Nordjylland. Der er flere prøvefelter med invasive arter i Vestjylland (42 %) end i de øvrige tre regioner, mens andelen af invasive arter er lavest i den sjællandske region (knap 15 %).
Overvågningsdata viser endvidere, at der er en signifikant større udbredelse af laver og en mindre udbredelse af invasive arter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer for hedernes artssammensætning.
Den samlede dækning af dværgbuske er 64 % og signifikant faldende med 1,77 % om året. Udviklingen i bølget bunke er stabil og dækker 40 %. Dækningen af laver er på godt 2 % med et signifikant fald i på 0,31 % om året.
Der er sammenlagt registreret invasive arter i knap 40 % af 5 m cirklerne, og der er registreret bjerg-fyr i 16 %. Udbredelsen af invasive arter (undtaget stjerne-bredribbe) er signifikant stigende med 0,71 % om året i perioden, mens udbredelsen af bjerg-fyr er uændret.
Guldblomme findes på næringsfattige heder i en gunstig tilstand.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
