Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

Heder er oprindeligt knyttet til næringsfattige og sure jorde med relativt høje nedbørsmængder jævnt fordelt over hele året. De senere årtiers massive ændringer af heder i retning mod græsheder og øget tilgroning er blevet tilskrevet samtidige ændringer i kvælstofnedfald fra atmosfæren. Herved er hederne er i stigende grad blevet domineret af høje græsarter som bølget bunke og blåtop på bekostning af mindre urter og laver.  Den variation, som skyldes forskelle hos naturtypernes næringsstofindhold, forsvinder.

Indikatorer

Næringsstatus og udvikling på tør hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved jordbundens pH (surhedsgrad), morlagets tykkelse, C/N forholdet i det øverste jordlag (morlag), kvælstofindhold i skudspidser af dværgbuske samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Forholdet mellem kulstof og kvælstof i det organiske morlag er vigtig for at kunne beskrive næringsstofbelastningen og omsætningsforhold i jordbunden. Kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofdeposition. Mange undersøgelser har vist, at kvælstofindholdet i løvet fra lav, mos og dværgbuske er signifikant højere på arealer med en høj kvælstofdeposition, og at ændringerne i kvælstofindhold sker meget hurtigere end ændringer i artssammensætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Hedernes pH ligger i gennemsnit på 3,4, og morlagets gennemsnitlige tykkelse er 2,4 cm.

C/N-forholdet i øverste del af jordbunden er på lidt over 21, hvilket er vurderet som et meget lavt forhold. Det lave forhold indikerer, at kvælstofindholdet i det øverste morlag nu er så højt, at omsætningsforholdene på tør hede er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem. Mere end 80 % af de undersøgte stationer har et C/N forhold under 25, der anses som et tipping point i den europæiske overvågning af nåleskov. Hedevegetation ligner på mange måder nåleskov på sandjorde, idet begge naturtyper danner sure podzoljorde med et morlag, og vegetationen er flerårig og med stedsegrønne nåle.  Under dette niveau er der risiko for mineralisering og udvaskning af kvælstof, som blandt andet medfører udvaskning af baser og en øget forsuring. 

Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i skudspidser af dværgbuske (revling og hedelyng) er på 1,6 %, hvilket er en høj koncentration for planter. 

Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 2,3, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer næringsfattig vegetation med en indikatorværdi mellem 2 og 3, hvor hedelyng, bølget bunke, pille-star, tyttebær, lyng-snerre er hyppige.

Udvikling

Der er registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold på 0,5 enheder om året i perioden 2004-2015, hvilket er overraskende, da indikatoren opfattes som langsomt reagerende. Det relativt store fald tyder på, at der stadig akkumuleres kvælstof i de øverste jordlag, og at der derfor fremover vil være ændringer i heders næringsstofcyklus. Der er en stor variation i C/N-forholdet, som bl.a. skyldes pleje, jordbundsforhold, nedbør og/eller næringsstoffer. Tilsvarende er der en signifikant stigning i kvælstofindholdet i årsskud hos dværgbuske på 0,02 % om året i perioden 2004-2015. Generelt er kvælstofdepositionen faldende, men niveauet er stadig højere end tålegrænsen for kvælstof, hvilket medfører en stigning i indholdet af kvælstof i planterne. Morlagstykkelsen falder signifikant gennem perioden med et fald på 0,27 cm om året, hvilket kan skyldes effekter af øget mineralisering på grund af kvælstofdeposition, ændringer i klima eller i intensitet af naturplejen. Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof på 0,014 enheder om året i perioden, mens jordbundens pH er uændret.

Geografiske mønstre

Der er forskel i C/N-forholdet mellem de fire regionerne med det højeste forhold i Vestjylland (22,4) og det laveste i den sjællandske region (18,5). Disse forhold kan afspejle, at de østligste stationer med tør hede generel har en meget højere dækningsgrad med græs. Den østjyske region har et relativt højt kvælstofindhold i lyngen i overensstemmelse med det generelt højere depositionsniveau i denne region. Der er ligeledes en regional variation i forsuringen med lavere pH-værdier i Vestjylland end i de øvrige tre regioner. Den gennemsnitlige værdi for næringsstatus er lavest i Vestjylland og højest i den sjællandske region.

Overvågningsdata viser endvidere, at der ikke er signifikant forskel i fordelingen af de undersøgte indikatorer for næringsstatus inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Der er tydelige tegn på at de tørre heder er stærkt påvirkede af næringsstoffer. Således viser overvågningsdata, at C/N-forholdet er meget lavt og faldende, hvilket indikerer, at kvælstofindholdet i det øverste morlag nu er så højt, at omsætningsforholdene på tør hede er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem. Det signifikante fald i på 0,5 enheder om året er overraskende, da indikatoren opfattes som langsomt reagerende. Det relativt store fald tyder på, at der stadig akkumuleres kvælstof i de øverste jordlag, og at der derfor fremover vil være ændringer i heders næringsstofcyklus. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i skudspidser af dværgbuske er højt og stigende. Generelt er kvælstofdepositionen i Danmark faldende, men niveauet er stadig højere end tålegrænsen for kvælstof, hvilket medfører en stigning i indholdet af kvælstof i planterne. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader, peger også på, at næringselskende arter er i fremgang.


Selvom der er en høj dækning af hedelyng og revling, er bølget bunke den mest dominerende art, hvilket er tegn på, at hederne er stærkt påvirkede af næringsstoffer. Tør hede på Sepstrup Sande.
Foto: Lasse Werling, MST