Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Vegetationen i visse-indlandsklit har lighedspunkter med vindbrud opstået i kystzonen. Vegetationen ligner typisk tør hede, men med islæt af arter, der er knyttet til lidt tørrere og varmere forhold. På nordvendte skråninger vil der ofte være dominans af revling.

Indikatorer

Artssammensætningen i visse-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Indlandsklitternes tilstand er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske, hedelyng, revling, græsser og bølget bunke, forholdet mellem dværgbuske og græsser samt laver og mosser. Naturtypens tilstand er endvidere dokumenteret ved den samlede udbredelse af invasive arter og udbredelsen af bjerg-fyr og stjerne-bredribbe, som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret 12,8 plantearter i 5 m cirklerne i visse-indlandsklit, og i mindre end en tiendedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er bølget bunke, hedelyng, sand-star, engelsk vise, revling, lyng-snerre og pille-star. Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 7,3 arter, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, hvilket er en meget stor andel af de registrerede arter. Der er i 5 m cirklerne i gennemsnit registreret 0,8 arter, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i knap halvdelen af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg og guldblomme.

Den samlede dækning af dværgbuske i visse-indlandsklit er lidt over 50 %, hvoraf hedelyng dækker omtrent halvdelen. I halvdelen af de undersøgte felter er der ingen hedelyng, og arten er tydelig klumpet fordelt. Revling har en gennemsnitlig dækning på 27 %. De øvrige hyppigt registrerede dværgbuske er engelsk visse, tyttebær og håret visse. I 16,7 % af de undersøgte 5 m-cirkler forekommer arter af pil. Bølget bunke, almindelig hvene, sand-hvene, fåre-svingel, rød svingel, katteskæg og de øvrige græsser dækker sammenlagt lidt over 55 %.  Bølget bunke alene har en dækningsgrad på 50 % og forekommer i stort set alle prøvefelter. Forholdet mellem dækningen af dværgbuske og græsser er omkring 0,5. Sporeplanterne er domineret af mosser, der dækker 42 %, mens laverne kun dækker 3 % af jordoverfladen. I omtrent 85 % af prøvefelterne er der ikke registreret laver.

Der er registreret invasive arter i halvdelen af prøvefelterne. De mest udbredte invasive arter er stjerne-bredribbe og bjerg-fyr, der er registreret i hhv. 20 og 15 % af prøvefelterne. De øvrige invasive arter er glansbladet hæg, canadisk bakkestjerne, hvid-gran og klit-fyr.

Udvikling

Da visse-indlandsklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

Der er kun udlagt overvågningsstationer med visse-indlandsklit i den nordjyske og den vestjyske region. Der er store regionale forskelle i de gennemsnitlige værdier af de undersøgte indikatorer. Dækningen af dværgbuske er 87 % i Nordjylland og næsten kun halvt så stor i Vestjylland. Den gennemsnitlige dækning af revling er tre gange højere i den nordjyske end den vestjyske region. Dækning med hedelyng er imidlertid størst i Vestjylland med 25 % mod knap 20 % i Nordjylland. Forholdet mellem dækning af dværgbuske og græsser er lidt over 60 % i den nordjyske mod 40 % i den vestjyske region. Artsrigdommen, udtrykt ved antal arter og antal følsomme og meget følsomme arter, er højere i den nordjyske region. Endelig er der en højere gennemsnitlig dækning af mosser i Nordjylland, mens der kun er registreret laver i de vestjyske visse-indlandsklitter.

Invasive arter er mere udbredte i Vestjylland (56 %) end i Nordjylland (29 %), hvilket primært hænger sammen med en langt større udbredelse af stjerne-bredribbe i den vestjyske region. Bjerg-fyr er nogenlunde lige udbredt i begge regioner.

Der er signifikant flere arter og følsomme arter samt en signifikant lavere udbredelse af bjerg-fyr inden for -end uden for habitatområderne, mens der ikke er signifikant forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer for artssammensætning i visse-indlandsklit.

Sammenfatning

Den samlede dækning af dværgbuske i visse-indlandsklit er lidt over 50 %, hvoraf hedelyng dækker omtrent halvdelen. I halvdelen af de undersøgte felter er der ingen hedelyng, og arten er tydelig klumpet fordelt. Revling har en gennemsnitlig dækning på 27 %. De øvrige hyppigt registrerede dværgbuske er engelsk visse, tyttebær og håret visse. Bølget bunke har en dækningsgrad på 50 % og forekommer i stort set alle prøvefelter. Forholdet mellem dækningen af dværgbuske og græsser er omkring 0,5. Der er kun udlagt overvågningsstationer med visse-indlandsklit i den nordjyske og den vestjyske region. Med forbehold for, at der kun er to lokaliteter i den nordjyske region, er der regionale forskelle i de gennemsnitlige værdier af de undersøgte indikatorer. Dækningen af dværgbuske er 87 % i Nordjylland og næsten kun halvt så stor i Vestjylland. Den gennemsnitlige dækning af revling er tre gange højere i den nordjyske end den vestjyske region. Artsrigdommen, udtrykt ved antal arter, antal følsomme og meget følsomme arter, er højere i den nordjyske region. I den nordjyske region er der en højere gennemsnitlig dækning af mosser, mens der kun er registreret laver i de vestjyske visse-indlandsklitter. Over halvdelen af de undersøgte felter i den vestjyske region har invasive arter.


Engelsk visse er en af de hyppigst registrerede arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning i visse-indlandsklit.
Foto: Peter Wind, AU