Visse-indlandsklit forekommer på næringsfattige, sure sandjorde, hvor større forstyrrelser har resulteret i eksponering af det underliggende sand og dannet flyvesandsklitter. Naturlige eller menneskabte forstyrrelser i form af afbrænding og overgræsning var tidligere de hyppigste årsager til eksponeringen af hedernes sandflader. Det betyder, at nogle indlandsklitter kan være opstået umiddelbart efter tilbagetrækningen af isen, og at andre indlandsklitter er opstået på grund af landbrugsmæssig udnyttelse for nogle få hundrede år siden. Græssende dyr skaber ofte nye vindbrud og dermed nye pionersamfund.
Tilgroningsgraden i visse-indlandsklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af lave og høje vedplanter og vegetationens højde.
Tilstand
Den gennemsnitlige dækning af lave og høje vedplanter i visse-indlandsklit er generelt meget lav (hhv. 0,7 og 3,8 %). De hyppigst registrerede vedplanter er glansbladet hæg, almindelig eg, bjerg-fyr, almindelig røn, gyvel og krybende pil.
Udvikling
Da visse-indlandsklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Der er ingen forskel på dækningen af vedplanter i de to regioner, der er udlagt overvågningsstationer for naturtypen, og der er ingen signifikante forskelle i tilgroningsgraden inden for - og uden for habitatområderne.
Visse-indlandsklitterne er karakteriseret ved en meget lav dækning af vedplanter.
Visse-indlandsklitterne er karakteriseret ved en meget lav dækning af vedplanter.
Foto: Peter Wind, AU
