Aarhus Universitets segl

Basemætning

Indikator i kontrolovervågningen af skovnaturtyper

Hvorfor registreres basemætning?

Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Af de fire basiske kationer er Ca2+, Mg2+ og K+ vigtige plantenæringsstoffer og som sådan vigtige for økosystemets stabilitet. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner.

Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring, som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Basemætning er sammen med C/N forholdet og pH en udbredt indikator i den europæiske skovovervågning.

Hvordan registreres basemætning?

Jordbundens basemætning analyseres i jordprøver, der indsamles i hvert fjerde prøvefelt på overvågningsstationerne. Basemætningen i jorden måles i skovklit, de fire bøgeskovstyper og de tre egeskovstyper. Basemætningen har været registreret én gang i hver programperiode siden 2007.

Referencer

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K., & Jørgensen, B. B. (2013). Skove og plantager 2012. Skov & Landskab, Københavns Universitet.https://static-curis.ku.dk/portal/files/51217813/Skove_og_plantager_2012_ny.pdf

Müller, J., Hothorn, T. & Pretzsch, H. 2007. Long-term effects of logging intensity on structures, birds, saproxylic beetles and wood-inhabiting fungi in stands of European beech Fagus sylvatica L. Forest Ecology and Management, 242, 297-305.

Gossner, M. M., Lachat, T., Brunet, J., Isacsson, G., Bouget, C., Brustel, H., Brandl, R., Weisser, W. W. & Müller, J. 2013. Current near-to-nature forest management effects on functional trait composition of saproxylic beetles in beech forests. Conservation Biology, 27, 605-614.

Hahn, K. & Christensen, M. 2005. Dead Wood in European Forest Reserves - A Reference for Forest Management. EFI Proceedings, 51, 181-192.

Lachat, T., Wermelinger, B., Gossner, M. M., Bussler, H., Isacsson, G. & Müller, J. 2012. Saproxylic beetles as indicator species for dead-wood amount and temperature in European beech forests. Ecological Indicators, 23, 323-331.