Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor registreres kvælstofindhold i løv?

Hovedparten af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er naturligt næringsfattige og sårbare over for eutrofiering. Derfor er indikatorer for næringsstofstatus vigtige.

Øget kvælstofnedfald kan medvirke til tab af biodiversitet, når langsomt voksende arter med et lille behov for kvælstof bliver udkonkurreret af mere robuste og hurtigt voksende arter, som er i stand til at udnytte det ekstra kvælstof til øget produktivitet. Mindre arter som mos, lav og mindre urter vil være i størst risiko for at blive udkonkurreret. Hos våde naturtyper som rigkær og kilder vil der ligeledes kunne være en påvirkning af næringsstofindholdet fra strømmende vand.

Adskillige undersøgelser har vist, at kvælstofindholdet i løvet fra lav, mos og dværgbuske er signifikant højere på arealer med en høj kvælstofdeposition (Pitcairn et al. 2006), og at ændringerne i løvets kvælstofindhold sker meget hurtigere end ændringer i artssammensætningen. I 1987 viste Søchting (Søchting 1990) at kvælstofindholdet i lav i kystområder uden direkte landbrugspåvirkning generelt lå lavere end 0,5 %, og at niveauet i de centrale dele af Jylland generelt lå højere end 0,8 %. Kvælstofindholdet i lav og mos afspejler således den umiddelbare kvælstofpåvirkning (kvælstofdeposi­tionen) med et niveau på mellem 0,5 -1,0%. Kvælstofindholdet i mos ligger typisk mellem 10 til 20 % højere end hos lav (Bruus, Nielsen et al. 2010), hvilket kan skyldes at mos har rhizoider og derfor kan have en supplerende næringsstofoptagelse fra substratet, hvorimod lav udelukkende får sin næring via nedbøren. Kvælstof i løv har da også vist sig at være en af de stærkeste målte indikatorer for næringsbelastning af kalkrige moser (Andersen et al. 2013). Kvælstofindholdet i årsskud af dværgbuskene er et udtryk for en kombination af kvælstofdeposition og mobilisering af jordens kvælstofpulje og typisk ligger niveauet noget højere op mod 1,4 %. Ændringer i det atmosfæriske nedfald af kvælstof vil relativt hurtigt afspejle sig i ændringer i kvælstofindholdet i årsskud hos planter og endnu hurtigere i mos og lav. Indholdet af kvælstof i bladpladerne af sand-star er væsentlig højere end hos årsskud hos dværgbuske med et niveau omkring 1,7 %. I de vest- og nordvendte kystområder, som ikke påvirkes direkte af landbrugsmæssig drift, ligger indholdet af kvælstof i mos på ca. 0,8 %. Det samme niveau er fundet i engelske baggrundsområder ved kysterne (Pitcairn et al. 2003).

Hos de fleste klitheder, der ikke påvirkes direkte af landbrugsmæssig drift, ligger de fleste kvælstofmålinger i skudspidser hos lyng og revling under 1,4 % (Bruus et al. 2010), der vurderes at repræsentere kvælstofniveauet for danske baggrundslokaliteter.

Hvordan registreres kvælstofindhold i løv?

Kvælstofindholdet i løvet analyseres i laboratorie på planteprøver, der indsamles i hvert fjerde prøvefelt på overvågningsstationer udlagt for udvalgte naturtyper. Planteprøverne indsamles, så de er repræsentative for vegetationen i 5 m cirklerne, og områder med synlig ekstra kraftig plantevækst undgås.

For naturtyperne grå/grøn klit (2130), klithede (2140), enebærklit (2250), indlandsklitter (2310, 2320 og 2330), våd hede (4010) og tør hede (4030) indsamles planteprøverne fra årsskud af hedelyng eller revling. I grå/grøn klit kan planteprøven dog udtages fra græsser (som for overdrevstyperne) eller fra sand-star.   

Hos overdrevstyper (6210 og 6230) indsamles planteprøven fra hele, fuldt udviklede, grønne bladplader af udvalgte græsarter: eng-rapgræs, rød svingel, klit-svingel, bølget bunke, alm. hvene eller alm. hundegræs.

I moserne udtages planteprøverne ved at afklippe de yderste to cm af udvalgte mosarter. I aktiv højmose (7110), nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140) samles prøverne fortrinsvis fra Sphagnum fallax, men hvor denne art ikke er tilstede, kan samles plantemateriale fra S. magellanicum, S. papillosum eller S. cuspidatum (sidste kun i hængesække). I kildevæld (7220) og rigkær (7230) indsamles planteprøver fra fem udvalgte mosser: Calliergonella cuspidata, Brachythecium rutabulum, B. rivulare, Rhytidiadelphus squarrosus eller Campylium stellatum.

I første programperiode blev kvælstofindholdet målt i planteprøver fra lav, mos og dværgbuske. Fra 2011 blev der ikke længere indsamlet planteprøver fra laver, men derimod fra sand-star.