Aarhus Universitets segl

Sammenfatning 2004-2016

Forord

Denne netbaserede rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat i efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data til og med 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvågningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljøministeriet at bidrage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bidrag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmos­færen samt arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fagdatacentrene og Miljøstyrelsen (MST). Fagdatacentret for grundvand er placeret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), fagdatacentret for punktkilder hos MST, mens fagdatacentrene for vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacentret for atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne netbaserede rapport er udarbejdet af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og den har været i høring hos MST. Rapporten er baseret på data indsamlet af Miljøstyrelsens naturforvaltningsenheder.

Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øvrige fagdatacenter-rapporter i ’Vandmiljø og natur 2017’, som udgives i et samarbejde mellem DCE, GEUS og MST.

Generelt for de rapporterede naturtyper

Overvågningen af terrestriske naturtyper har til formål at give et repræsentativt billede af tilstand og udvikling i de danske terrestriske habitatnaturtyper på Habitat­direktivets Bilag 1. Overvågningen af terrestriske naturtyper er en kombination af kontrolovervågning i form af stikprøvebaseret overvågning i hele landet og operationel overvågning i form af fladedækkende kortlægning i de udpegede habitatområder. Kontrolovervågningen har bl.a. til formål at fastlægge habitatnaturtypernes bevaringsstatus samt beskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling. Denne overvågning danner udgangspunktet for den danske EU rapportering til Kommissionen, der følger af habitatdirektivets Artikel 17. 

Formålet med denne netbaserede rapport er at skabe et overblik over NOVANA-programmets overvågningsdata fra de to første programperioder for terrestriske naturtyper omfattet af Habitatdirektivets Bilag I. I netrapporten er vist resultater fra kontrolovervågningen i perioden 2004-2016 for de 44 terrestriske naturtyper. Hjemmesiden www.novana.au.dk vil fremover overtage den løbende rapportering af NOVANA programmets naturtyperesultater, der hidtil er dokumenteret i de årlige DCE-publikationer. Konklusionerne i denne netbaserede rapport vil fortsat sammenfattes med konklusionerne fra de øvrige fagdatacenter-rapporter i ’Vandmiljø og natur’, som udgives i et samarbejde mellem DCE, GEUS og MST.

For de 44 terrestriske naturtyper er vist en kort beskrivelse af naturtypen og et kort over dens areal og udbredelsesområde fra den seneste Artikel 17 vurdering (Nygaard m.fl. 2014).

Der er endvidere vist resultater for en række indikatorer, der afspejler naturtypernes artssammensætning, dynamiske processer, tilgroningsgrad og skovstruktur, næringsstatus og hydrologi. Den aktuelle tilstand er beregnet ud fra de nyeste registreringer af overvågningsstationerne, og der er foretaget en sammenligning af tilstanden i 4 geografiske regioner og for overvågningsdata indsamlet hhv. inden for - og uden for habitatområderne. For de lysåbne naturtyper, der har været overvåget siden 2004, er endvidere beregnet, om der har været en signifikant udvikling i perioden 2004-2015. For de ti skovnaturtyper, der har været overvåget siden 2007, er beregnet, om der har været en signifikant udvikling i perioden 2007-2016.