Enebærklit er typisk opstået, ved at enebær koloniserer lysåben klitvegetation, ofte under græsning, og artssammensætningen indeholder ud over enebær typisk en række arter, som er knyttet til de øvrige klittyper, som enebærklit ofte forekommer i mosaik med. Der findes tillige en række interessante svampearter knyttet til nåleførnen under enebær, men de er ikke overvåget.
Artssammensætningen i enebærklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Enebærklittens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af enebær, laver, mosser, græsser, bølget bunke, bredbladede urter og dværgbuske. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter samt udbredelsen af bjerg-fyr inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 14 plantearter i 5 m cirklerne, og i omtrent hvert sjette felt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er sand-star, bølget bunke, ene og hedelyng. Der er i gennemsnit registreret 6,6 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og omtrent hvert femte felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, ene, hedelyng og revling. Der er i gennemsnit registreret 0,3 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og i fire ud af fem felter er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, hunde-viol og blodrød storkenæb.
Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 42 %. Der er registreret enebær i alle prøvefelter, men enebærbuskene står spredt (dækker mindre end 20 % af jordoverfladen) i en fjerdedel af prøvefelterne. Enebær er dominerende (over 50 % dækning) i en tredjedel af prøvefelterne.
Almindelig kongepen, rødknæ, vellugtende gulaks, lyng-snerre og de øvrige bredbladede urter dækker blot 5,7 %, de udgør i gennemsnit 8 % af registreringerne i pinpoint-analyserne. Bølget bunke, almindelig hvene, hjælme og andre græsser har en samlet dækningsgrad på omtrent 50 %, og bølget bunke dækker alene godt en tredjedel af jordoverfladen i enebærklit.
Laver er meget sporadisk forekommende i enebærklitterne med en samlet dækning på mindre end 2 %, mens mosser dækker omtrent en fjerdedel af jordoverfladen.
Der er registreret invasive arter på 22 % af arealet med enebærklit, og der er registreret bjerg-fyr i 14 % af 5 m cirklerne. De øvrige hyppigt registrerede invasive arter i enebærklit er klit-fyr, rynket rose, glansbladet hæg og sitka-gran (i 3 % af prøvefelterne).
Udvikling
Der er et signifikant fald i antal arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, på 0,01 arter og i dækningen af dværgbuske på 1,7 % om året i perioden 2004-2015. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer i perioden.
Geografiske mønstre
De nordjyske enebærklitter er karakteriseret ved en forholdsvis høj dækning af enebær. I Østjylland og på Fyn er der registreret relativt få arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, samt en høj dækning af bølget bunke. Endelig er invasive arter og især bjerg-fyr væsentlig mere udbredt her end i de øvrige tre regioner. Dækningen af græsser, herunder bølget bunke, er højere på Sjælland og øerne, og der er en lavere dækning af enebær. I de få overvågningsstationer i Vestjylland er der en væsentlig større dækning af dværgbuske og laver end i de øvrige tre regioner. De bredbladede urter dækker mest i den nordjyske og sjællandske region.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en signifikant lavere forekomst af invasive arter, herunder bjerg-fyr, inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for enebærklitternes artssammensætning.
Enebærklit har en høj dækning af enebær, en lav dækning af bredbladede urter, men også en varieret forekomst af arter fra de øvrige klittyper. Den høje frekvens af invasive arter er et dårligt tilstandstegn, og tilbagegangen for følsommer arter er tegn på en tilstandsforværring i perioden.
Enebær og hedelyng er blandt de hyppigst registrerede arter i enebærklit.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
