I optimal tilstand varierer vegetationen i enebærklit fra en åben og lavtvoksende vegetation med spredt opvækst af enebærbuske til mere tætte enebærkrat. Naturtypen er påvirket af succession og vil med tiden gro til med skov, hvis ikke der sker tilbagevendende forstyrrelser i form af afblæsning eller pålejring af sand - eller brand. Modsat vil sanddæmpning og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation med træer og buske, og dækningen af enebær vil da falde med tiden.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i enebærklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og enebær, bar jord, vegetationens højde samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Tilstand
Vedplantedækningen er generelt relativ høj i de overvågede enebærklitter med en gennemsnitlig dækning på 20 og 33 % for hhv. lave og høje vedplanter. De hyppigst registrerede vedplanter er enebær, almindelig eg, almindelig gedeblad, almindelig røn, gråris og klit-rose. Enebær har en meget variabel vækstform og forekommer både som flade, brede og smalle søjleformede buske og indgår derfor både i dækningen af lave og høje vedplanter. Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 42 %. Der er registreret enebær i alle prøvefelter, men enebærbuskene står spredt (dækker mindre end 20 % af jordoverfladen) i en fjerdedel af prøvefelterne. Enebær er dominerende (over 50 % dækning) i en tredjedel af prøvefelterne.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 39 cm, og der er en relativt lav og åben vegetation i knap halvdelen af prøvefelterne (vegetationshøjde under 20 cm), hvoraf en del af arealet formodes at være overskygget af høje vedplanter. I gennemsnit er 0,2 % af jordoverfladen i enebærklit blottet og vegetationsløs hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. Der er registreret tydelige tegn på græsning i godt en femtedel af prøvefelterne.
Udvikling
Der er en signifikant stigning i vegetationshøjden på 2,3 cm, og dækningen af høje vedplanter på 2,1 %, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for naturtypens dynamik og tilgroningsgrad.
Geografiske mønstre
I Nordjylland er der registreret en forholdsvis høj dækning af enebær, og vedplanterne er overvejende lave (under 1 meter). Udbredelsen af græsning er højere på Sjælland og øerne, og der er en lavere dækning af enebær. I de få overvågningsstationer i Vestjylland er der en lavere vegetation og lavere dækning af vedplanter end i resten af landet.
Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på de undersøgte indikatorers fordeling inden for - og uden for habitatområderne.
Sammenlagt viser overvågningsdata således, at vegetationen i enebærklit er relativt åben og lav med spredte enebærbuske og andre vedplanter. Tilgroningen og stigningen i dækningen af høje vedplanter er ikke nødvendigvis negativ, men kan både være tegn på naturlig succession og på manglende dynamik og forstyrrelser.
Tilgroning med høje vedplanter kan både være tegn på naturlig succession og på manglende dynamik og forstyrrelser og er ikke nødvendigvis negativt.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
