Aarhus Universitets segl

Kontrolovervågningsdata 2004-2015

Sammenfatning

Tilstand

Overvågningsdata viser, at vegetationen i grå/grøn klit er relativt rig på arter, herunder arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning, og at især flerårige græsser og bredbladede urter er udbredte i vegetationen. Overvågningsdata viser dog også, at der er en relativt høj dækning af mosser, mens laverne blot er spredt forekommende i en væsentlig del af de grå/grønne klitter. Der er invasive arter i hvert tredje prøvefelt, hovedsagligt rynket rose, bjerg-fyr og stjerne-bredribbe. Overvågningsdata viser, at vegetationen i grå/grøn klit er relativt lav og åben med en lav dækning af vedplanter. Der er en meget lille andel af jordoverfladen, der er vegetationsløs og med blottet sand. Den grå/grønne klit bliver kun undtagelsesvis græsset. En tredjedel af pH-målingerne ligger mellem 3 og 4 og repræsenterer de sureste og mest udvaskede grå klitter, mens mindre end 10 % af værdierne ligger mellem 6 og 7 og repræsenterer de mest kalkrige grønsværsklitter. Planternes kvælstofindhold (primært i revling) tyder på en vis påvirkning af kvælstof fra luften på mere end halvdelen af arealet.

Udvikling

Der er tegn på en forværring af tilstanden i de grå/grønne klitter i perioden 2004-2015. Således er der en negativ (faldende) udvikling i dækningen af laver, en stigning i kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske og i udbredelsen af invasive arter, herunder også rynket rose. Der er dog også dokumenteret en positiv reduktion i udbredelsen af bjerg-fyr som følge af en målrettet indsats.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskel på tilstanden af de grå/grønne klitter i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Der er således registreret flere meget følsomme plantearter i de nordjyske klitter, og der er generelt registreret færre arter i Østjylland og på Fyn end i de øvrige dele af landet. I de to østdanske regioner er der registreret en større andel af arealet med begyndende tilgroning af lave og høje vedplanter, mens dækningen af dværgbuske er væsentlig større i Vestjylland. Mosserne er mere udbredt i Nordjylland og på Sjælland, mens laverne har højest dækning i Øst- og Vestjylland. Der er størst forekomst af bar jord i prøvefelterne i den østjyske region (hvor hovedparten af stationerne ligger på Anholt), mens græsning er mest udbredt i Nordjylland, hvor grønsværsklitterne er mest udbredte, og i de relativt få prøvefelter på Sjælland og øerne. Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof er lidt højere i den sjællandske region end i de øvrige fire, og pH er højere i grå/grønne klitter i de to østlige regioner. Sammenlagt er de invasive arter mindre udbredte i Nordjylland end i de øvrige dele af landet, og der er en væsentlig større udbredelse af rynket rose i de to østdanske regioner. Bjerg-fyr er mere udbredt i Nordjylland, mens stjerne-bredribbe er hyppigst i Vestjylland og kun optræder sporadisk på Sjælland og øerne.

Overvågningsdata viser, at tilstanden er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der en signifikant større dækning af laver og en signifikant mindre dækning af mosser. Desuden udgør laverne en signifikant højere andel af kryptogamdækket inden for habitatområderne end uden for. Der er et signifikant lavere kvælstofindhold i skudspidserne af dværgbuske inden for habitatområderne end uden for. Endelig viser overvågningsdata, at der er lavere dækning af høje vedplanter i grå/grønne klitter inden for - end uden for habitatområderne.