Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Strukturindikatorer

Strukturindekset er beregnet ud fra feltobservationer af en række indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer, modifikationer af hydrologi og kystdynamik samt landbrugsmæssige påvirkninger (link ind for hver indikator). Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen. Eksempelvis er den optimale tilstand i grå/grøn klit en høj dækning af bar jord og lave græsser og urter samt en lav dækning af høje græsser og urter (se Tabel 9-12 i Fredshavn og Ejrnæs 2009). Desuden vægtes indikatorerne indbyrdes i forhold til deres betydning for en gunstig tilstand for naturtypen. I grå/grøn klit tillægges forekomsten af vedplanter, invasive plantearter, kystsikring, afvanding og eutrofiering samt de naturtypekarakteristiske strukturer en relativt stor betydning for om strukturtilstanden er gunstig (Tabel 2130.105).

Strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de tre kortlægningsrunder, og dermed afvigelsen fra en optimal strukturtilstand, er vist i Tabel 2130.105. Det er primært dækningen af vedplanter, invasive plantearter, andelen af arealet med græsning samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

For en række indikatorer ses et fald i de gennemsnitlige scorer gennem de tre kortlægningsperioder, hvilket også kommer til udtryk i et tydeligt fald i strukturindekset (se Figur 2130.101). Der er et tydeligt fald i scoren for vedplanter og invasive plantearter som indikation på at deres udbredelse er steget i perioden. En del af ændringen kan dog også skyldes præciseringer af opgørelsesmetoden. Der er indgået en række nye plejeaftaler siden 2014 som en del af naturplanindsatsen, hvilket kan forklare en stigende udbredelse af græsning gennem perioden. Endelig ses et mindre fald i scoren for de positive naturtypekarakteristiske strukturer (med 15 % betydning i strukturindekset), hvilket delvist kan tilskrives en ændring af de konkrete strukturer, der eftersøges for naturtypen.

Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 2130.103. Naturlige forstyrrelser, i form af græsning og vindens omlejring af sandet, formår kun i nogen grad at skabe og fastholde åbninger i vegetation på de kortlagte grå/grønne klitter. Således har mere end to tredjedele af arealet en dækning af bar jord på mindre end 5 %. På knap halvdelen af arealet er dækningen af laver under 5 % og få arealer har en høj dækning. Mosserne er lidt mere udbredte end laverne. Græs- og urtevegetationen er relativ tæt og lave græsser og urter har en høj dækning på godt en tredjedel af arealet, mens middelhøje græsser og urter (på 15 til 50 cm) er lidt mere udbredte. Vedplantedækningen er relativt lav som følge af de naturlige forstyrrelser fra havet og vinden og invasive plantearter er ret udbredte (se også Tabel 2130.104). Knap en fjerdedel af arealet er græsset og meget få arealer er forvaltet med høslæt eller slåning. Der sker ikke afvanding af grå/grøn klit, ligesom der ikke er registreret tydelig eutrofiering fra direkte gødskning og tilskudsfodring samt randpåvirkninger fra tilstødende marker. Der er kun registreret tegn på en sporadisk begrænsning af den naturlige kystdynamik på en meget lille andel af de grå/grønne klitter. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning og betydningen af begrænsninger i den naturlige kystdynamik er vanskeligt at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.

Tabel 2130.105 Betydning
Tabel 2130.105. Oversigt over strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de tre kortlægningsrunder for naturtypen grå/grøn klit. En gennemsnitlig score på 1 indikerer, at indikatoren har en optimal fordeling på alle kortlagte arealer. Lavere scorer peger på mindre optimal fordeling af indikatoren. De sidste to kolonner viser indikatorernes betydning i beregningerne af strukturtilstanden. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset (fx vegetationsstruktur) og for hver af disse er angivet den procentvise fordeling af de underliggende indikatorer. Sidste kolonne viser den procentvise betydning for de enkelte indikatorer.
Figur 2130.103 Indikator
Figur 2130.103. Fordelingen af strukturindikatorer på grå/grøn klit i den seneste kortlægning (i 2016-2019 med den nye afgrænsning af habitatområderne) vægtet for arealet af de kortlagte forekomster. Indikatorerne er registreret i fem kategorier: 1) 0-5 % 2) 5-10 % 3) 10-30 % 4) 30-75 % og 5) 75-100 %. I beregningerne er fordelingen vægtet for arealet af de enkelte forekomster. * Kategorierne for vedplantedækning, invasive arter og næringspåvirkning er: 1) 0 % 2) 1-10 % 3) 10-25 % 4) 25-50 % 5) 50-100 %. # hydrologi og kystsikring er registreret i seks kategorier hvor de to første er slået sammen i denne figur. Med gråt er vist indikatorer, der ikke er relevante for naturtypen.

Naturtypekarakteristiske strukturer

Som en del af strukturtilstanden er registreret en række positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der er specifikke for den enkelte naturtype (link). Stor udbredelse af positive strukturer indikerer, at de grå/grønne klitter har frie dynamiske processer (i form af græsning, sandpålejring og erosion) og er relativt upåvirkede af kulturindgreb i form af eutrofiering, reduktion af kystdynamik eller tilgroning. Stor udbredelse af negative strukturer indikerer, at grå/grønne klitter er stærkt kulturpåvirkede og at de dynamiske processer er begrænsede, eksempelvis i form af kystsikring.

Der er registreret en noget større udbredelse af positive end negative naturtypekarakteristiske strukturer på grå/grøn klit (Figur 2130.104). Dækning af rensdyrlaver og andre laver samt artsrig karplantevegetation er de klart mest udbredte positive strukturer, mens indførte nåletræer eller rynket rose er den hyppigst registrerede negative struktur.

Figur 2120.104 Karakteristik
Figur 2130.104. Udbredelse af negative og positive strukturer i grå/grøn klit i den seneste kortlægning (i 2016-2019 med den nye afgrænsning af habitatområderne). Tallene er beregnet som et uvægtet gennemsnit af strukturernes udbredelse på de 1.495 forekomster med naturtypen.