Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Grårisklit forekommer typisk i mosaik med de øvrige habitattyper i de mere stabile klitter, og der vil typisk forekomme arter fra disse naturtyper, ligesom der kan være indslag af andre vedplanter såsom roser, tjørn, røn, gedeblad, havtorn og enebær. Gråris skaber variation i mikroklima og levesteder for arter, som ikke forekommer i de øvrige klitter – mykorrhizadannende svampe og invertebrater knyttet til pil, men også urter, som trives i pilens fugtige skygge, eksempelvis arter af vintergrøn. Desuden kan de lave krat være med til at skabe et varmere mikroklima ved at give læ for vinden.

Indikatorer

Artssammensætningen i grårisklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Grårisklitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af gråris, dværgbuske, græsser og bredbladede urter samt forholdet mellem bredbladede urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret knap 16 plantearter i 5 m cirklerne i grårisklit, og i omtrent hvert fjerde felt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er gråris, sand-star, revling og rød svingel. Der er i gennemsnit registreret 7 arter i grårisklit, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og knap hvert tredje felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, revling, almindelig star, mose-bølle og smalbladet høgeurt. Der er i gennemsnit registreret 0,7 arter i grårisklit, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, hunde-viol, strand-fladbælg og klit-vintergrøn.

Bredbladede urter dækker sammenlagt en ottendedel af jordoverfladen i grårisklit med tormentil, smalbladet høgeurt og almindelig kongepen som hyppige urteagtige planter. Gråris dækker i gennemsnit omtrent halvdelen af jordoverfladen, mens revling, mose-bølle, hedelyng og de øvrige dværgbuske sammenlagt dækker 15 %. Græsser, med rød svingel, fløjlsgræs, sand-hjælme og bølget bunke som de hyppigste arter dækker sammenlagt 40 % af jordoverfladen. De bredbladede urter udgør i gennemsnit knap en tredjedel af registreringerne i pinpoint-analyserne, og i en fjerdedel af prøvefelterne er urterne mere fremherskende end græsser og halvgræsser.

Der er registreret invasive arter på 31 % af arealet med grårisklit, hvoraf det hyppigste er rynket rose (11 % af prøvefelterne) og sitka-gran (8 %).

Udvikling

Da grårisklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

I de nordjyske grårisklitter er der registreret flere arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, og en mindre udbredelse af invasive arter, men også en væsentlig lavere dækning af dværgbuske end i de to øvrige regioner. I Østjylland og Fyn er der registreret en større dækning af gråris og dværgbuske og lavere dækning af græsser end i de øvrige regioner.

Overvågningsdata viser, at der er en signifikant højere dækning af gråris i pinpoint-rammerne inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på antal arter, antal følsomme og meget følsomme arter, dækningen af dværgbuske og bredbladede urter, ratioen mellem urter og græsser samt udbredelsen af invasive arter.

Sammenfatning

Vegetationen i grårisklit er generelt relativt artsrig, men med en lav dækning af bredbladede urter og spredt forekomst af dværgbuske. De meget følsomme plantearter er dog relativt spredt forekommende, og invasive arter er udbredte.


Smalbladet høgeurt er en af de hyppigst registrerede følsomme arter i grårisklit.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST