Grårisklitter er kystklitter præget af hjemmehørende buske. Grårisklitter kan indgå i mosaik med de andre klittyper og vil med tiden kunne udvikle sig til klitskov, hvis typen ikke forstyrres af havet, vinden, ilden eller græssende dyr. Den vigtigste buskart i tilgroningsprocessen er gråris og mellemformer til krybende pil, men der forekommer også andre vedplanter.
Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen i et ungt successionsstadie med dominans af lavtvoksende buske. De naturlige forstyrrelser omfatter både erosion og sandpålejring ved vindens kraft og fjernelse af biomasse ved græsning. Modsat vil sanddæmpning og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation med skov som endemål for successionen.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i grårisklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, gråris og bar jord, vegetationens højde samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Tilstand
Dækningen af lave træer og buske er relativ høj i de overvågede grårisklitter med gennemsnitlig 52 %. Vedplanter over 1 m er kun spredt forekommende (9 % dækning) i grårisklit, og i 70 % af prøvefelterne er de høje vedplanter fraværende eller meget spredt. Gråris udgør langt hovedparten af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på godt 60 % i pinpoint-rammerne og en estimeret dækning i 5 m cirklerne på godt 50 %. Der er registreret gråris i stort set alle prøvefelter, men buskene har en åben struktur (dækker mindre end 20 % af pinpoint-rammen) i 30 % af prøvefelterne. Gråris er dominerende (over 50 % dækning) i omtrent halvdelen af prøvefelterne. Ud over gråris er de hyppigst registrerede vedplanter grå-pil, øret pil, rynket rose, havtorn, ene, sitka-gran, dun-birk og mose-pors.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 38 cm, og der er en relativt lav og åben vegetation i omtrent en fjerdedel af prøvefelterne (vegetationshøjde under 20 cm). I gennemsnit er 1 % af jordoverfladen i grårisklit blottet og vegetationsløs. Der er registreret tydelige tegn på græsning i 14 % af prøvefelterne.
Udvikling
Da grårisklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
I de nordjyske grårisklitter er der registreret en lavere gennemsnitlig vegetationshøjde og en større dækning af høje vedplanter end i de to øvrige regioner.
Overvågningsdata viser endvidere, at der er en signifikant højere dækning af gråris i pinpoint-rammerne inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer for naturtypens dynamik og tilgroningsgrad.
Vegetationen i grårisklit er relativt lav og åben med kun få spredte høje vedplanter.
Der er registreret gråris i stort set alle prøvefelter, men buskene har en åben struktur. Ørkenen på Anholt.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
