Grårisklit findes typisk i mere stabile, men ikke alt for sure klitter, og en af forudsætningerne for en artsrig flora er, at der er en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af grårisklitter forekommer typisk via atmosfærisk deposition, dog kan klitterne lokalt være påvirket af næringsstoffer fra direkte gødskning, afdrift fra dyrkede marker, drænvand fra omkringliggende landbrug eller friluftsliv. Næringsbelastning fører til en favorisering af kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der er konkurrencedygtige ved en lav tilgængelighed af næringsstoffer.
Næringsstatus i grårisklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof.
Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber.
Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand
Den gennemsnitlige pH i grårisklitterne er 4,4, og stort set alle pH-målingerne ligger mellem 3,5 og 6, hvilket peger på, at grårisklit findes i klitter, som ikke er alt for sure og udvaskede.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof i grårisklitterne er 3,3, hvilket er kendetegnende for relativt næringsfattige levesteder. Karakterarten gråris har en indikatorværdi på 3. Fire ud af fem prøvefelter har en gennemsnitlig indikatorværdi over 3, hvilket tyder på, at hovedparten af de øvrige arter har præference for mere næringsrige forhold. Der er en relativt stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede grårisklitter. De spænder fra meget næringsfattig vegetation med en indikatorværdi på 2, hvilket typisk vil være åbne krat med arter fra næringsfattige grå/grønne klitter, til moderat næringsrig vegetation med en indikatorværdi på godt 5 med rød svingel og fløjlsgræs. De sidste vil typisk forekomme i grønklitter ved højere pH, men grårisklit kan eventuelt også være eutrofieret fra atmosfærisk deposition eller som følge af friluftsliv.
Udvikling
Der er ikke beregnet udviklingstendenser for grårisklit, da naturtypen først blev overvåget fra 2011.
Geografiske mønstre
I Østjylland og Fyn er der registreret færre næringselskende arter i grårisklitterne end i de øvrige regioner, mens jordbundens surhedsgrad er nogenlunde ens i hele landet.
Der er ingen signifikant forskel i pH og den gennemsnitlige Ellenberg-værdi for næringsstof inden for - og uden for habitatområderne.
Der er en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer i grårisklit, og jordbunden er mindre udvasket end i klithederne og de grå klitter.
Der er en relativt stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede grårisklitter. Nogle grårisklitter rummer en moderat næringsrig vegetation med fx rød svingel og fløjlsgræs.
Foto: Peter Wind, AU
