Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Havtornklit rummer forskellige krattyper i klitter, som kan være forstadier til klitskov og ikke er udskilt som gråriskrat eller enekrat. Havtorn er den vigtigste art, men den er ofte ledsaget af andre buske som hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel, tornblad eller pil.  Havtorn fikserer kvælstof, og planten kan derfor skabe grundlag for en mere frodig grønsværsklitvegetation ude i klitterne med indslag af græslandsarter.

Indikatorer

Artssammensætningen i havtornklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Havtornklitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af havtorn, dværgbuske, græsser, bredbladede urter samt forholdet mellem bredbladede urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret 19 plantearter i 5 m cirklerne i havtornklit, og i omtrent to ud af fem felter er der mere end 20 arter. På en enkelt overvågningsstation er der registreret mere end 40 arter i prøvefelterne. De hyppigst registrerede arter er havtorn, fløjlsgræs, rød svingel og eng-rapgræs. Der er i gennemsnit registreret 5,4 arter i havtornklit, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og omtrent hvert femte felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig engelsød, sand-star, muse-vikke og smalbladet mangeløv. Der er i gennemsnit registreret 0,4 arter i havtornklit, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i godt 70 % af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil og strand-fladbælg.

Bredbladede urter dækker sammenlagt godt en tredjedel af jordoverfladen i havtornklit med stor nælde, muse-vikke og bittersød natskygge som hyppige arter. Havtorn udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 22 % i pinpoint-rammerne og en tredjedel af arealet i 5 m cirklerne. Revling og de øvrige dværgbuske sammenlagt dækker 6 %. Græsser, med fløjlsgræs, rød svingel, eng-rapgræs og almindelig hvene som de hyppigste arter, dækker sammenlagt to tredjedele af jordoverfladen. Urterne udgør i gennemsnit knap en tredjedel af registreringerne i pinpoint-analyserne, og i to tredjedele af prøvefelterne er urterne mere fremherskende end græsser og halvgræsser.

Der er registreret invasive arter på 30 % af arealet med havtornklit, heraf er rynket rose (26 % af prøvefelterne) og glansbladet hæg (5%) de hyppigste arter.

Udvikling

Da havtornklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

Vegetationen i de vestjyske havtornklitter rummer flere arter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. Der er en markant større dækning af dværgbuske, men også en langt større udbredelse af invasive arter. I de nordjyske havtornklitter er en langt større dækning af havtorn end i Vestjylland.

Overvågningsdata peger endvidere på, at ikke er forskel på de undersøgte indikatorer for artssammensætningen inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i havtornklit generelt er relativt artsrig med en høj dækning af bredbladede urter og græsser. Samtidig er der en del nitrofile arter i tilknytning til havtornklitterne, hvilket afspejler, at de typisk findes på relativt frisk sand med en del næringsstoffer, samt at havtorn selv tilfører jorden kvælstof via fiksering af atmosfærisk kvælstof i rodknoldene.


Vegetationen i havtornklit er relativt artsrig med en høj dækning af bredbladede urter og græsser.
Foto: Peter Wind, AU