Havtornklitter er kystklitter præget af hjemmehørende buske og er tidlige successionsstadier mod klitskov. Den vigtigste buskart i tilgroningsprocessen er som regel havtorn, men mange andre vedplanter kan forekomme, dog ikke enebær og gråris. Partier med enebær eller gråris udskilles i andre naturtyper.
Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen i et ungt successionsstadie med dominans af lavtvoksende buske. De naturlige forstyrrelser omfatter både erosion og sandpålejring ved vindens kraft og fjernelse af biomasse ved græsning. Modsat vil sanddæmpning og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation med træer og buske og med tiden være en trussel mod typen.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i havtornklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, dækning af havtorn og bar jord, vegetationens højde samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Tilstand
Vedplantedækningen er generelt relativ høj i de overvågede havtornklitter med en gennemsnitlig dækning på 20 og 42 % for hhv. lave og høje vedplanter. I en tredjedel af prøvefelterne er høje vedplanter spredt forekommende (dækning under 20 %). Havtorn udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 22 % i pinpoint-rammerne og en tredjedel af arealet i 5 m cirklerne. Havtorn kan blive op til 6 m høj og indgår derfor både i dækningen af lave og høje vedplanter. Der er registreret havtorn i fire ud af fem 5 m cirkler, men havtornbuskene står spredt (dækker mindre end 20 % af jordoverfladen) i en femtedel af prøvefelterne. Ud over havtorn er de hyppigst registrerede vedplanter almindelig hyld, rynket rose, almindelig gedeblad, gråris og éngriflet hvidtjørn.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 39 cm, og der er en relativt lavtvoksende og åben vegetation i godt halvdelen af prøvefelterne (vegetationshøjde under 20 cm), hvoraf en del af arealet formodes at være overskygget af høje vedplanter.
En forsvindende lille del af jordoverfladen i havtornklit er blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. Der er registreret tydelige tegn på græsning i godt 40 % af prøvefelterne.
Udvikling
Da havtornklit først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
I de nordjyske havtornklitter er træerne og buskene højere end i den vestjyske region, selvom der er mere udbredt græsning.
Overvågningsdata viser endvidere, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen af de undersøgte indikatorer inden for - og uden for habitatområderne.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i havtornklit er relativt åben og lavtvoksende med spredte havtornbuske og andre vedplanter.
Havtornklitter er tidlige successionsstadier mod klitskov. Havtorn har en gennemsnitlig dækning på 22 % i pinpoint-rammerne.
Foto: Peter Wind, AU
