Klitheden findes i stabile klitter, hvor kalkindholdet typisk er lavt som følge af udvaskning. Vegetationens sammensætning af arter afspejler blandt andet de topografiske og hydrologiske forhold, idet naturtypen rummer både tørre klitheder med revling og hedelyng, og fugtige lavninger med mosebølle, pors og klokkelyng. Invasive arter medvirker til at hæmme den naturlige dynamik, og optager plads fra naturtypens typiske arter.
Artssammensætningen i klithede er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning. Klitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, bredbladede urter, mosser og laver. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter, herunder rynket rose, bjerg-fyr og stjerne-bredribbe, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Forholdet mellem urter og græsser samt laver og mosser i vegetationsdækket er udvalgt som udtryk for vegetationens tilpasning til næringsstatus. Græsser er typisk mere konkurrencedygtige end urter, og forholdet mellem disse forventes at ændres ved en øget tilgængelighed af næringsstoffer. Laver er særdeles følsomme overfor næringsbelastning, og dækningsgraden af laver er derfor udvalgt som indikator for klithedernes tilstand og udvikling. Endelig er bølget bunke udvalgt, da græsset forventes at øge sin udbredelse og dækning i næringspåvirkede klitheder.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne i klithede, og i godt en tiendedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er revling, hedelyng, sand-star, bølget bunke, sand-hjælme, klokkelyng, gråris, mose-bølle, almindelig kongepen, almindelig engelsød, almindelig hvene og tormentil. Der er i gennemsnit registreret 6,8 arter i 5 m cirklerne i klithede, der er følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning, og en femtedel af felterne rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er revling, hedelyng, sand-star, klokkelyng, mose-bølle, almindelig engelsød, tormentil, mark-frytle og almindelig star. Der er i gennemsnit registreret 0,6 arter i 5 m cirklerne i klithede, der er meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning, og i mere end halvdelen af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, hunde-viol, tandbælg, smalbladet timian, djævelsbid, almindelig mælkeurt, tue-kogleaks, mose-troldurt og strand-fladbælg.
Bredbladede urter dækker sammenlagt blot 3,5 % af jordoverfladen i klithede med almindelig kongepen, tormentil, blåmunke, smalbladet høgeurt og håret høgeurt som de hyppigst registrerede arter. Dværgbuskene dækker sammenlagt 75 % med revling (dækning på 42 %), klokkelyng (41 %) og hedelyng (31 %) som langt de hyppigste arter. Mose-bølle er også vidt udbredt i klitheden, mens engelsk visse, tyttebær og tranebær er mere spredt forekommende.
Græsser, med bølget bunke, sand-hjælme, almindelig hvene, blåtop, fløjlsgræs, eng-rapgræs og rød svingel som de hyppigste arter, dækker sammenlagt en tredjedel af jordoverfladen, og i omtrent en fjerdedel af prøvefelterne dækker græsserne mere end 50 %. Bølget bunke dækker alene en femtedel af jordoverfladen, og arten optræder i to ud af tre prøvefelter.
Laverne dækker en tiendedel af jordoverfladen i klithede og mosserne godt en tredjedel. Der mangler laver i 70 % af prøvefelterne, og kun i ganske få procent af prøvefelterne dækker laverne mere end halvdelen af jordoverfladen.
Der er sammenlagt registreret invasive arter i 34 % af prøvefelterne med klithede. De hyppigste invasive arter er bjerg-fyr (i 15 % af prøvefelterne), stjerne-bredribbe (9 %), andre arter af fyr (5 %), rynket rose (5 %), invasive arter af gran (4 %) og glansbladet hæg (2 %).
Udvikling
Der er et signifikant fald i dækningen af laver på 0,34 %, dværgbuske på 0,8 % og bredbladede urter på 0,2 %, om året, mens der er en signifikant stigning i udbredelsen af bølget bunke på 1,1 % om året i perioden 2004-2015. Der er ingen signifikante ændringer i udbredelsen af invasive arter (herunder stjerne-bredribbe, rynket rose og bjerg-fyr) i perioden.
Geografiske mønstre
Klithede er overvåget i alle fire regioner, men med det største antal prøvefelter i Nord- og Vestjylland. De nordjyske klitheder adskiller sig ved en markant højere dækning af klokkelyng og relativt mange meget følsomme plantearter, men også ved en udbredt forekomst af bjerg-fyr. I de vestjyske klitheder er registreret bølget bunke i en meget stor andel af prøvefelterne, dog med en relativt begrænset gennemsnitlig dækning. Der er invasive arter i næsten halvdelen af prøvefelterne, især i form af stjerne-bredribbe og bjerg-fyr. I Østjylland og på Fyn er der registreret relativt få arter og udbredt forekomst af rynket rose, men også en meget høj dækning af laver. På Sjælland og øerne er der relativt mange følsomme og meget følsomme arter og en høj dækning af hedelyng, men også en lav dækning af mosser og laver på de relativt få overvågningsstationer.
Overvågningsdata viser endvidere, at der er signifikant flere meget følsomme arter, en højere dækning af klokkelyng, en lavere dækning af græsser og en tilsvarende højere ratio mellem dværgbuske og græsser inden for - end uden for habitatområderne. Der er endvidere registreret en signifikant lavere udbredelse af invasive arter, herunder også rynket rose og bjerg-fyr, inden for - end uden for habitatområderne.
Overvågningsdata viser, at klitheden er karakteriseret ved dominans af dværgbuske, en relativt høj dækning af hedelyng og en meget lav dækning af bredbladede urter. Vegetationen rummer relativt få arter, men en stor andel af disse er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. Overvågningsdata viser dog også, at der er en relativt høj dækning af bølget bunke, og selvom laverne stedvis udgør en væsentlig del af vegetationsdækket, er de helt fraværende i tre ud af fire prøvefelter. Der er invasive arter i hvert tredje prøvefelt, hovedsageligt bjerg-fyr, stjerne-bredribbe, andre arter af fyr og rynket rose.
Dværgbuskene dækker sammenlagt tre fjerdedele af jordoverfladen i klithederne med revling som langt den hyppigst registrerede art.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
