Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er i gennemsnit registreret 12,1 plantearter i 5 m cirklerne på klithede (Tabel 2140.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er hedelyng, revling, sand-star, bølget bunke, klokkelyng, gråris og mose-bølle, der alle forekommer i mere end to ud af fem dokumentationscirkler (Tabel 2140.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 7 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter og sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er hedelyng, revling, sand-star, klokkelyng, mose-bølle, engelsød og almindelig star (Tabel 2140.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,57 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er det samme som i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tormentil er den hyppigst registrerede meget følsomme art (32 % af 5 m cirklerne), mens tandbælg, hunde-viol, tue-kogleaks, mose-troldurt, rundbladet soldug, djævelsbid og almindelig mælkeurt forekommer langt mere sporadisk (Tabel 2140.103.C).

Der er registreret 0,54 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er skov-fyr, gederams, grå-pil, mælkebøtte og enårig rapgræs (Tabel 2140.103.D) og de er registreret i 0,6-6 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, en- og tostjernearter, samt problemarter stiger gennem de tre kortlægningsperioder (Tabel 2140.103). Disse forskelle kommer dog ikke til udtryk i artstilstanden, der er nogenlunde uændret (Figur 2140.102).

Klithede er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med størst udbredelse af invasive arter. Der er således registreret en eller flere invasive arter på mere end tre fjerdedele (78 %) af de kortlagte forekomster med klithede inden for habitatområderne (Tabel 2140.103). Og på hele 190 arealer med klithede (12 %) er dækningen af invasive arter større end 10 %. Bjerg-fyr udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 54 % af forekomsterne med klithede. Derudover er fundet sitka-gran, stjerne-bredribbe, klit-fyr og rynket rose på 14-26 % af forekomsterne, mens glansbladet hæg, hvid-gran, arter af fyr (fx østrigsk fyr), aks-bærmispel, arter af ædelgran (fx almindelig ædelgran), arter af lærk (fx japansk lærk) og nobilis forekommer mere sporadisk.


Dværgbuskene dækker en stor del af jordoverfladen i klithederne med revling som en af de hyppigst registrerede arter.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST