Klitlavninger er defineret geomorfologisk som fugtige-våde lavninger i klitter, og vegetationen kan variere fra næringsfattige, temporære søer til fattige kær og over ekstremrigkær til højstaudesamfund og rørsump, alt afhængig af udvaskningsgraden, fugtigheden og graden af forstyrrelser i området. Ofte er klitlavninger næringsfattige og nogle af Danmarks mest enestående levesteder på både sur og kalkrig bund findes i klitlavninger. Plantearterne i klitlavningerne kan fungere som indikatorer for eksempelvis eutrofiering, forsuring, udtørring og tilgroning.
Artssammensætningen i klitlavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter og enårige arter, samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. Klitlavningernes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, græsser, tagrør, dværgbuske og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive plantearter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 15 plantearter i 5 m cirklerne i klitlavning, og i knap hvert tredje felt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er blåtop, almindelig star, gråris og tormentil.
Der er i gennemsnit registreret 7,2 arter i klitlavning, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og omtrent hvert tredje felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig star, vandnavle og klokkelyng.
Der er i gennemsnit registreret 0,8 arter i klitlavning, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og i knap halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, mangestænglet sumpstrå, tandbælg og djævelsbid.
Blåtop, tagrør, fløjlsgræs, rød svingel og de øvrige græsser dækker i gennemsnit 61 % af jordoverfladen, og den gennemsnitlige dækning af tagrør er på 11 %. Bredbladede urter dækker sammenlagt godt en femtedel af jordoverfladen med tormentil, vandnavle, gåsepotentil, kragefod og kær-snerre som hyppige arter. Klokkelyng, hedelyng, mose-bølle, de øvrige dværgbuske dækker sammenlagt 6 % og mosserne 18 % af jordoverfladen i klitlavningerne. Urterne udgør i gennemsnit en sjettedel af registreringerne i pinpoint-analyserne, og i mindre end en tiendedel af prøvefelterne er urterne mere fremherskende end græsser og halvgræsser.
Der er registreret invasive arter på 16 % af arealet med klitlavning, og de hyppigste invasive arter er bjerg-fyr (9%) og rynket rose (3%).
Udvikling
Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige dækning af græsser, og tagrør på hhv. 1,3 % og 0,1 % om året i perioden 2004-2015. Samtidig er der registreret et signifikant fald i antal følsomme arter på 0,12 arter, i dækningen af mosser 1,5 % samt et fald i dækningen af dværgbuske på 0,9 %, og ratioen mellem bredbladede urter og græsser på 1 % om året. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætning i klitlavning.
Geografiske mønstre
Hovedparten af overvågningsstationerne ligger i Nordjylland, og her er klitlavningerne karakteriseret ved at være relativt artsrige, og i forhold til græsserne er de bredbladede urter relativt udbredte her. I Vestjylland er der større dækning af dværgbuske og en lavere dækning af mosser end i resten af landet, og invasive arter er udbredte. I den østjyske region er der registreret relativt få arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning end i de øvrige tre regioner. Klitlavningerne har her en højere dækning af græsser, herunder tagrør, og invasive arter er mindre udbredte.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en signifikant højere dækning af mosser og dværgbuske og en lavere dækning af bredbladede urter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorer.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i klitlavning generelt er relativt rig på arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning, men at græsserne, herunder tagrør, udgør en relativt stor og stigende andel af vegetationen. Resultaterne for udvikling peger entydigt på en gradvis tilgroning af klitlavningerne med græsser på bekostning af mosser og dværgbuske. Stigningen i dækningen af tagrør antyder, at der ikke er tale om afvanding, men snarere eutrofiering eller gradvis tilgroning på grund af mangel på naturlige forstyrrelser såsom græsning eller erosion/sandbevægelse.
Vegetationen i klitlavning er relativt rig på arter, der er sårbare overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. Liden ulvefod og rundbladet soldug i klitlavning i Ørkenen på Anholt.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
